Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Ugestart med nye kursfald

22/7 06:32

De asiatiske aktiemarkeder fortsætter sidste uges kursfald af frygt for, at det amerikanske præsidentvalg vil falde ud til Donald Trumps fordel.

Det vurderes at ville medføre flere handelsbarrierer og muligvis højere inflation, og om Kamala Harris vil være i stand til at vende billedet, efter at Joe Biden har trukket sig ud af valgkampen, er usikkert.

- Nogle meningsmålinger viser, at Harris klarer sig bedre end Biden mod Trump, og demokraterne vil håbe på, at de næste meningsmålinger byder på et Harris-drevet bump, skriver ANZ i et notat mandag.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 1,0 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikerer en positiv åbning i New York senere på dagen med stigninger på 0,1-0,3 pct. i de tre store aktieindeks.

Investorerne i Japan får igen ørerne i maskinen. Det er fjerde dag i træk med kursfald over det hele.

Nikkei-225 indekset falder 1,20 pct., og Topix-indekset dykker 1,0 pct.

I Kina evaluerer investorerne de politiske nyheder fra Beijing, hvor referatet fra mødet i den politiske top blev fremlagt søndag.

Referatet signalerer ikke specifikke ændringer i den langsigtede plan for verdens næststørste økonomi, men er bundet ind i floskler som "investeringer i højteknologisk fremstilling" og "videnskabelig innovation".

En øjensynlig følge af mødet har været en reduktion i den korte rente fra den kinesiske centralbanks side. People's Bank of China reducerer den syv-dages omvendte reporente med 10 basis point til 1,7 pct. for at "optimere den åbne markedsoperationsmekanisme og øge den finansielle støtte til økonomien".

Reduktionen vurderes dog at være for lille til at have nogen specifik effekt, men udsigten til en eskalering af handelskrigen med USA fortsat slår igennem.

Shanghai Composite-indekset 0,7 pct., og blue-chipindekset CSI 300 dropper 0,8 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks er til gengæld et af de få positive med et plus på 0,7 pct.

Markederne i Taipei og Seoul trækker fortsat ned af fald i de dominerende tech-papirer. Taiex-indekset falder 2,2 pct., og Kospi-indekset dropper 1,4 pct.

Singapores Strait Times er s¨godt som uændret 0,6 pct.

Børsen i Sydney står til at lukke med et tab på 0,7 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-1,2
Topix-1,0
Hongkongs Hang Seng+0,7
China Shanghai Composite-0,7
China CSI 300
-0,8
Taiwan Taiex-2,5
Sydkoreas Kospi-1,4
Indiens BSE Sensex-0,2
Singapores STI 0,0
Sydney ASX 200-0,7

.\\˙ MarketWire