Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kina: Tredje plenum med masser af fine ord men uden væsentlige væksttiltag

22/7 06:46

Det kinesiske kommunistpartis ledermøde i sidste uge var ventet at vise vejen til en ny æra med vækst for den aftagende økonomi.

Resultatet blev udgivet søndag, og referatet omhandler mere end 300 trin på alt mellem himmel og jord, men med mange velkendte temaer, som vægt på offentlige investeringer i højteknologisk fremstilling og videnskabelig innovation.

Det var til gengæld sparsomt med ting, der direkte vil adressere de faldende ejendomspriser eller de millioner af ufærdige lejligheder, der er efterladt af konkursramte eller likviditetskvalte udviklere.

Mange økonomer havde opfordret til en omfattende indsats for at rebalancere den kinesiske økonomi væk fra investeringer og i retning af forbrugerstimulans. Men det omfattende dokument kommer kun med en kort og forsigtig opfordring til at "forfine langsigtede mekanismer til at udvide forbruget".

Kommunistpartiets centralkomité rettede fokus på industripolitikken, og lover at "fremme udviklingen af strategiske industrier" i otte sektorer, fra vedvarende energi til rumfart.

Det er i det væsentlige de samme industrier som i den hidtidige plan, der gik på at erstatte import af højteknologiske varer med kinesisk producerede produkter, som en del af et nationalt fremstød for selvforsyning.

En tilsvarende plan fra 2013 havde punkter, der aldrig er blevet sat i værk. For eksempel en plan om at udrulle en landsdækkende ejendomsskat for at skaffe penge til de lokale myndigheder.

Mange af lokalregeringer er nu fanget i en gældsfælde, da salg af ejendom har været den foretrukne på at skaffe likviditet på.

Søndagens plan foreslår en anden løsning: Centralregeringen bliver ansvarlig for flere af landets udgifter, mens der opfordres til at udvide lokale skatteindtægter, mens omtale af ejendomsskat kun berøres sporadisk.

.\\˙ MarketWire