Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Crowdstrike blev sendt i knæ fredag og fortsætter ned mandag

22/7 16:19

Hele verden blev fredag bekendt med cybersikkerhedsselskabet Crowdstrike, der lige inden weekenden var årsag til et globalt it-nedbrud af hidtil uset format.

Selskabet, der før nedbruddet næppe var kendt blandt særlig mange, havde fredag udsendt en opdatering af sit antivirusprogram, der blev udrullet til selskabets kunder verden over. Det fik millionvis af Windows-computere til at vise den velkendte blå fejlskærm, der i computerkredse også er kendt som "blue screen of death".

Ikke overraskende var Crowdstrike langt fra i høj kurs fredag - hverken i overført betydning eller i bogstaveligste forstand.

Crowdstrike blev fredag sendt godt og grundigt i bund på det amerikanske aktiemarked med et dyk på 11,1 pct.

Mandag fortsætter nedturen, da aktien efter godt 45 minutters handel ligger med et fald på lige over 13 pct. i 265,27 dollar.

Analytikerkorpset har også været ude med riven efter Crowdstrike efter episoden.

Det har blandt andet ført til to sænkede anbefalinger fra Guggenheim og President Capital Management - begge til "neutral" - samt flere sænkede kursmål fra blandt andet Morgan Stanley og RBC.

.\\˙ MarketWire