Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Novo Nordisk, MT Højgaard og DFDS

24/7 06:32

BØRSEN

VERDENS STØRSTE OLIESELSKAB ØGER SATS PÅ BENZINBILER

Mens Europa og Kina storsatser på elbiler, går Saudi Aramco den modsatte vej. Verdens største olieselskab investeret 740 mio. dollar, svarende til 5,2 mia. kr., i at købe 10 pct. af aktierne i selskabet Horse Powertrain, der er dedikeret til at bygge benzinmotorer. (Forside, side 10-11)

EKSPORTEN AF MODETØJ FALDER IGEN

Nye tal viser 3 pct. nedgang i eksporten af dansk mode. For to år siden var der 23-24 pct. vækst. (Side 2)

KAPITALFOND PÅ JAGT EFTER VINDLEVERANDØRER

Underleverandører i den trængte vindindustri er ét af opkøbsmålene for kapitalfonden Corecapital. Udfordringerne i industrien skaber muligheder, mener partnerne. (Side 8)

MÆRSK STÅR LANGTFRA ALENE MED ARBEJDSULYKKER MED DØDELIG UDGANG

Det er ikke helt ufarligt at arbejde for Mærsk, ISS eller Carlsberg. En undersøgelse tegner sig et billede af, at det langt fra kun er virksomheder med åbenlyst risikable arbejdsmiljøer, der oplever dødsulykker. (Side 9)

23 ÅR GAMMEL FUSION SPØGER STADIG HOS MT HØJGAARD

Sammenlægningen af selskaberne Højgaard & Schultz samt Monberg & Thorsen for 23 år siden, har aldrig udløst den energi, den burde. Danmarks næststørste byggekoncern har omsat for 190 mia. kr. og leveret et samlet resultat efter skat på minus 265 mio. kr. (Side 12)

FORSIKRINGSBRANCHENS STØRSTE UDFORDRING ER CYBERANGREB

Naturkatastrofer er ikke længere den største trussel hos forsikringsselskaber verden over. Nu er det Malware, phishing og DDoS-angreb, der kan få fundamentet til at ryste, og som kræver nye indsatser. (Side 13)

DEN BRITISKE STORBANK HSBC UDPEGER TRE GODE GRUNDE TIL AT KØBE NOVO-AKTIER

Opturen inden for vægttabsaktierne med danske Novo Nordisk og amerikanske Eli Lilly som markedsledere er langt fra forbi. Markedet for vægttabsmidler gemmer på et enormt potentiale , vurderer den britiske storbank HSBC. (Forside, side 16)

MYNDIGHEDER GODKENDER NYE BØRSHANDLEDE KRYPTOFONDE

For et halvt år siden godkendte amerikanske myndigheder 11 børshandlede bitcoin-fonde. Siden er bitcoin-kursen steget knap 100 pct. Nu er ni nye ethereum fonde godkendt til handel. (Side 17)

BERLINGSKE BUSINESS

GOOGLE DROPPER PLANER OM AT FJERNE COOKIES FRA CHROME

Trods masser af store ord gennem de seneste år vil Google alligevel ikke spærre for de cookier, hvorigennem annoncører indsamler oplysninger om brugerne fra deres internetbrowser. (Side 6-7)

2024 STÅR TIL AT BLIVE REKORDÅR FOR ERHVERVSREJSER

Globalt set bliver der igen brugt mange penge på erhvervsrejser, viser nye tal. Europa er dog endnu ikke kommet fuldt tilbage til tiden før coronakrisen. (Side 7)

MINDRE HANDEL MED KINA VIL ØGE INFLATIONEN OG HÆMME DEN GRØNNE OMSTILLING

Den geopolitiske dagsorden er begyndt at fylde rigtig meget hos de danske virksomheder, viser en undersøgelse, og det får flere af dem til at søge væk fra Kina. (Side 8-9)

AKTIETILBAGEKØB OG UDBYTTE ER SELSKABERNES MÅDE AT BELØNNE AKTIONÆRERNE PÅ

I disse år lancerer virksomheder aktietilbagekøb og udbytter for større og større beløb. Men som investor, er de ting man skal være opmærksom på. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DFDS HAR SOLGT OSLO-BÅDENE

Oslo-bådene står klart i de fleste danskeres bevidsthed. Nu er bådene solgt til et svensk rederi, mens DFDS, der har drevet ruten i 150 år, skal andre veje. (Forside, side 8-9)

PENGETANKE FRYGTER, AT KINA BLIVER DET NYE RUSLAND

Frygten for en Taiwan-konflikt og et topspændt geopolitisk magtopgør mellem USA og Kina har fået nogle af landets store pengetanke til at overveje helt at droppe Kina som investeringsland. De er ikke sikre på, at risiciene ved indefrosne midler opvejes af mulige afkast. (Forside, side 6-7)

.\\˙ MarketWire