Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Rockwool får løftet kursmålet med 600 kr. til 2500 kr. hos Berenberg

24/7 10:12

Kursmålet for Rockwool løftes med 600 kr. til 2500 kr. af tyske Berenberg, der fastholder anbefalingen "hold".

Det fremgår af en kommentar fra det tyske finanshus.

Rockwool-aktien ligger stort set uændret onsdag efter en times handel i 2962 kr.

Rockwool opjusterede i sidste uge efter en stærk udvikling i andet kvartal sine forventninger til indtjeningsgraden. Samtidig kom isoleringskoncernen med foreløbige tal for sit andet kvartal.

Der ventes nu en indtjeningsgrad på omkring 17 pct. Tidligere ventede Rockwool, at den i 2024 ville være i omegnen af 15 pct.

I andet kvartal voksede Rockwools omsætning med 10 pct. i lokal valuta til 1010 mio. euro, og indtjeningen voksede hele 42 pct. til 189 mio. euro. Det svarer til en indtjeningsgrad på 18,7 pct.

Berenberg har på baggrund af meldingen torsdag i sidste uge uge opjusteret forventningen til indtjeningen per aktie for 2024-2026 med 15 pct.. og det er den primære baggrund for kursmålsløftet.

Rockwool kommer med endeligt regnskab for andet kvartal 22. august.

.\\˙ MarketWire