Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian Nordic får positiv anbefaling udvidet markedsføring af koppevaccine i EU

26/7 08:12

Bavarian Nordic har modtaget en positiv anbefaling af sin opdaterede markedsføringstilladelse for sin koppe- og mpox-vaccine Imvanex af et udvalg under Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

Det oplyser Bavarian Nordic i en meddelelse fredag morgen.

Anbefalingen kommer fra Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP).

Den anbefalede godkendelse fra CHMP dækker over inkluderingen af data fra brug i den virkelige verden i markedsføringen af Imvanex i EU.

- Udvalget af Humanmedicinske Lægemidler under Det Europæiske Lægemiddelagentur har anbefalet godkendelse af en type II variation for Imvanex koppe og mpox-vaccine, hvorved effektivitetsdata fra brugen af vaccinen i den virkelige verden under det globale mpox-udbrud i 2022 inkluderes i dens markedsføringstilladelse, skriver Bavarian Nordic i meddelelsen.

Data fra brugen af Imvanex i den virkelige verden har ifølge vaccineproducenten vist en effektivitet på op mod 90 pct. efter to doser.

Imvanex fik i 2013 markedsføringstilladelse i EU med udgangspunkt i effektivitetsdata fra primater samt immunogenicitetsdata fra flere forsøg.

I 2023 indsendte Bavarian Nordic en ansøgning om en opdateret markedsføringstilladelse med udgangspunkt i de data, man har indsamlet efter mpox-udbruddet i 2022.

- Det globale mpox-udbrud i 2022 gav mulighed for at vurdere effektiviteten af vores vaccine i risikopopulationer på tværs af forskellige geografier både før og efter smitte med mpox-virussen, og vi er glade for at modtage anbefalingen om at inkludere data for reel brug af vaccinen i vores europæiske markedsføringstilladelse, som viser høj effektivitet på op til 90 pct. efter to doser, hvilket er det, myndighederne anbefaler, siger Paul Chaplin, der er administrerende direktør i Bavarian Nordic, i meddelelsen.

.\\˙ MarketWire