Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Philips og Heineken i yderpositioner i starten af spændende uge

29/7 13:13

Øgede spændinger i Mellemøsten efter weekendens rapporter om raketangreb fra Libanon mod de israelsk-kontrollerede Golanhøjder giver mandag anledning til stigende europæiske energiaktier, mens også danske Mærsk trækker frem i det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.

Det stiger mandag middag 0,5 pct. til 515,3 som start på ugen, som imødeses med nogen spænding i finansmarkederne på grund af udsigten til regnskaber fra fire af de syv store amerikanske teknologiselskaber - "Magnificent Seven" - rentemøde i den amerikanske centralbank og den vigtige amerikanske jobrapport for juli, som runder ugen af på fredag.

Energiindekset i Stoxx 600-indekset ligger mandag middag 1,2 pct. højere kun overgået af de rentefølsomme ejendomsaktier, som stiger 1,9 pct. pct. på sektorniveau.

PHILIPS PÅ DEN GRØNNE GREN

Øverst i Stoxx-indekset stiger hollandske Philips 10,3 pct., efter at producenten af medicinsk udstyr har fremlagt et positivt kvartalsregnskab med et justeret driftsoverskud på 495 mio. euro mod forventninger om et overskud på 426,3 mio. euro.

Yderligere kunne Philips oplyse om første stigning i antallet af nye ordrer i to år.

I toppen af indekset har Philips selskab af danske Mærsk, som stiger 4,6 pct. motiveret af frygt for eskaleret konflikt i Mellemøsten, som på den anden side vil tvinge rederierne til fortsat at lægge sejladser mellem Asien og Europa syd om Sydafrika og dermed bidrage til fortsat høje rater.

På den mere ærgerlige side af indekset taber britiske Reckitte 9,3 pct. efter en afgørelse fredag mod amerikanske Abbott Laboratories vedrørende modermælkserstatning. Abbott Laboratories skal ifølge en domstol i USA betale 495 mio. dollar i erstatning, fordi selskabets modermælkserstatning skulle have forårsaget tarmsygdom hos spædbørn, og Reckitt Benckiser står over for sin egen lignende retssag i slutningen af september. Nu er investorerne nervøse for, at der venter et større erstatningskrav mod en britiske forbrugsvarekæmpe.

En anden af dagens større regnskabsmæssige begivenheder, halvårsregnskab fra hollandsk Heineken koster bryggeriaktien et fald på 7,6 pct.

Heinekens omsætning voksede i første halvår organisk med 5,9 pct., mens økonomerne ifølge Bloomberg News havde ventet en vækst på 7,9 pct. Samtidig har Heineken nedskrevet for et stort trecifret millionbeløb i euro på en investering i sin forretning i Kina.


.\\˙ MarketWire