Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Statisk rente i sigte fra åbningen

30/7 06:52

Der er en stor sandsynlighed for en uændret dansk rente, når markedet for danske statsobligationer åbner tirsdag.

De internationale renter har ikke rørt meget på sig efter dansk lukketid mandag og mange investorer foretrækker at holde sig fra markedet op til afslutningen af den amerikanske centralbanks pengepolitiske møde i morgen, onsdag.

Den tiårige amerikanske statsobligationsrente endte mandag i 4,17 pct., og tirsdag morgen er niveauet 4,18 pct. på T-bondmarkedet i Tokyo.

Det er samme niveau, som da det danske marked lukkede mandag.

Herhjemme lukkede renten på den tiårige danske toneangivende statsobligation mandag i 2,33 pct. efter et fald på 5 basispoint.

Der er et par interessante tal at lægge mærke til i dagens løb.

Fra Spanien, der er en af de store økonomier i eurozonen, kommer forbrugerpriser og fra zonens største økonomi, Tyskland, er ligeledes prisindeksdata foruden de foreløbige væksttal i form af BNP-data for andet kvartal.

Også hele eurozonens BNP-vækst fremlægges i foreløbig form sideløbende med forbrugertillid samt industri- og servicetillid.

Fra USA er der også måling af forbrugertilliden foruden data for jobåbninger i Jolts-rapporten.

Sidste og absolut mindst interessante data er de amerikanske boligpriser.

.\\˙ MarketWire