Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Spiritusproducenter vakler oven på sløje regnskaber

30/7 13:12

Investorerne er blevet afholdsmænd tirsdag, hvor de store spiritusproducenter Diageo og Campari er sendt på slingrekurs oven på halvmatte regnskaber fra dem begge.

Derimod er flere af bankerne i god gænge, og medvirker til at opveje dårligdommene fra drikkevaresektoren, således, at det paneuropæiske Stoxx 600-indeks ligger til en gevinst på 0,5 pct.

Blandt vinderne er den britiske storbank Standard Chartered, der stiger 6 pct., efter at banken har annonceret et rekordstort tilbagekøbspogram til en værdi af 1,5 mia. dollar. Det sker som led i et stærkt regnskab for andet kvartal.

Også den østrigske storbank Raiffeisen havde godt nyt til investorerne i sit regnskab, der var krydret med en opjustering. Aktien stiger 6,4 pct.

En opjustering har også sendt DSM-Firmenich, der blandt andet konkurrerer med Novonesis, 4,4 pct. højere på børsen i Amsterdam.

Derimod får Coloplast-rivalen Convatec en syngende børslussing i London. Aktien dykker 7,4 pct., oven på et halvårsregnskab, der målt på driftsindtjeningen ikke levede op til forventningerne på grund af valutamodvind og inflationseffekter, skriver Bloomberg.

Blandt spiritusproducenterne har Campari heller ikke levet op til markedets forventninger til indtjeningen i første halvår. Desuden betyder dårligt vejr og udfordringer med leverancer af agave, der blandt andet indgår i tequila, at det bliver svært at forbedre bruttomarginen på helårsbasis. Aktien falder 6,4 pct. - et fald, der overgås af Diageo, der ligger 6,9 pct. lavere.

Diageo, der blandt andet står bag whiskyen Johnny Walker, er ramt af afmatning i blandt andet Latinamerika, Caribien og USA. En af udfordringerne er, at forbrugerne er begyndt at foretrække billigere mærker, skriver Bloomberg.

.\\˙ MarketWire