Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter internationalt rentedyk

1/8 07:05

Der er lagt op til et fald i de danske statsobligationsrenter onsdag.

Faldet vil være katalyseret af den amerikanske centralbanks melding onsdag aften, hvor centralbankchef Jerome Powell åbnede døren for en rentereduktion i september under forudsætning af, at den økonomiske udvikling vil materialisere sig som ventet.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med et rentefald efter rentemødet i USA, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat torsdag morgen.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt onsdag med 11 basispoint til 4,03 pct., og torsdag morgen er den tiårige rente 4,05 pct. T-bondmarkedet i Tokyo.

Det er 6 basispoint mindre end da det danske marked lukkede onsdag eftermiddag.

Den danske tiårige statsrente lukkede onsdag i 2,29 pct. efter et fald på 3 basispoint.

Fra den statistiske kalender er der PMI data for fremstillingsindustrien fra både Tyskland og fra hele eurozonen, hvor også arbejdsløsheden får sat tal på.

Fra USA kommer de ugentlige tal for nytilmeldte ledige, samt PMI- og de vigtigere ISM-data for industrien foruden anlægsinvesteringer.

Nøgletallene blandes med ECB's økonomiske bulletin og Bank of Englands rentemeddelelse, der måske, måske ikke, indeholder en rentereduktion.

- Sænker Storbritannien renten, kan det presse renterne ned, vurderer Mathias Dollerup Sproegel.

.\\˙ MarketWire