Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Eli Lillys vægttabsmiddel viser lovende resultater mod hjertekarhændelser

1/8 13:45

Eli Lillys vægttabsmiddel, Zepbound, har i et studie vist en reduktion af hjertekarhændelser relateret til svær overvægt.

Risikoen for dødsfald, indlæggelser eller andre uønskede udfald var 38 pct. lavere hos personer, der havde modtaget Zepbound sammenlignet med placebo, oplyser Eli Lilly ifølge Bloomberg News.

Aktien i Novo-konkurrenten stiger torsdag 3,8 pct. i formarkedet.

I studiet blev der også påvist en markant nedbringelse af risiko for symptomer på hjertesvigt, heriblandt åndenød, udmattelse og uregelmæssig hjerterytme.

Der indgik 700 personer i studiet, som har været undervejs i to år.

- Det er, hvad vi skal bruge - ikke for bare at få belyst sygdommens alvor, men også for at få adgang til tilskud, siger Jeff Emmick, der er direktør for produktudvikling i Eli Lilly, ifølge Bloomberg News.

Selskabet har i sinde at indberette resultaterne til myndighederne i USA med henblik på at udvidet indlægssedlen i Zepbound.

.\\˙ MarketWire