Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Massive kursfald over hele linjen - Tokyo dykker knap 5 pct.

2/8 06:47

Der er voldsomme kursfald på de asiatiske aktiemarkeder fredag morgen.

Markedet i Tokyo står til at få den værste dag i mere end fire år med et fald på op mod 5 pct., og adskillige af de andre markeder følger tæt efter i en en spiral af frygt, nervøsitet og lynafvikling af tabsgivende positioner.

Udsalget startede på Wall Street torsdag efter at et stærkt skuffende drop i de amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien, som fik investorerne til at frygte, at amerikansk økonomi er ved at køre af sporet.

Aktiviteten faldt til det laveste i otte måneder efter fald i nye ordrer, mens antallet af nye ledige, der søger om arbejdsløshedsunderstøttelse steg til det højeste niveau i næsten et år.

Det udløste bred risikoaversion på tværs af markederne, trods den amerikanske centralbanks signal tidligere på ugen om, at en rentenedsættelse kan komme i september.

- Det har været dystre to år i fremstillingssektoren, men ISM-rapporten viser, at de forskellige aktivitetsmål er faldet til niveauer, der ikke er set siden pandemiens første ankomst. Og det mest bekymrende er, at fladet kommer uden at giver anledning til lavere priser, pointerer økonomer hos Wells Fargo ifølge Reuters.

Så investorerne frygter, at Federal Reserve kommer for sent, og at toget allerede er kørt. Og hvis dagens vigtige arbejdsmarkedsrapport skuffer, kan det øge kravet til en rentenedsættelse på 50 basispunkter i september.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 3 pct. - det største fald siden juni 2022

Samtidig indikerer de amerikanske aktieindeksfutures nye store kursfald i New York. Futures peger på drop i størrelsesordenen 0,4-1,2 pct. i de tre store aktieindeks.

I Tokyo presses aktiemarkedet ikke bare af det internationale udsalg, men rammes også af den kraftige styrkelse af japanske yen.

Nikkei indekset falder 4,7 pct., mens Topix-indekset dykker 4,8 pct.

Også de kinesisk aktier ligger mere eller mindre underdrejet.

Shanghai Composite-indekset viger 0,5 pct., CSI 300 falder 0,7 pct., og Hongkongs Hang Seng-indeks ligger med et minus på 2,1 pct.

I Taiwan dropper Taiex-indekset 4,0 pct., og Kospi indekset i Sydkorea dykker 3,3 pct., mens Singapores Strait Times "kun" falder 1,0 pct.

ASX-indekset på børsen i Sydney står til at lukke med et tab på 2,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-4,7
Topix-4,8
Hongkongs Hang Seng-2,1
China Shanghai Composite-0,5
China CSI 300
-0,7
Taiwan Taiex-4,0
Sydkoreas Kospi-3,3
Indiens BSE Sensex+1,0
Singapores STI-1,0
Sydney ASX 200-2,1

.\\˙ MarketWire