Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Sur amerikansk stemning smitter af - IAG og Engie går mod strømmen

2/8 12:43

Luftfartsselskabet International Consolidated Air flyver sammen med energiselskabet Engie over et surt europæisk marked.

Mens den generelle stemning tynges af drøje tal for den amerikanske aktivitet, sendes de to selskaber i vejret efter deres kvartalsregnskaber.

Et uventet fald i erhvervstillidsindekset for den amerikanske industri, ISM, sendte torsdag de amerikanske aktier i rødt, og fredag er udviklingen nået til Europa.

Det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 falder fredag eftermiddag 1,8 pct.

Selv om omfanget af den negative udvikling næppe vil fortsætte, må handlerne indstille sig på kursudsving i forbindelse med offentliggørelsen af nye tal for de globale økonomier.

- Forvent ikke, at omfanget af de seneste dages korrektion vil fortsætte, men vi kan stadig se udsving i handlen, da volatiliteten fra makrosiden er høj som følge af vækst- og inflationstal, siger Karim Chedid, der er chefinvesteringsstrateg i Blackrock, til Reuters.

Fredag venter den officielle jobrapport fra USA for juli. Her er ventet en jobskabelse på 175.000 og en arbejdsløshed på 4,1 pct.

Luftfartsselskabet International Consolidated Air (IAG), der blandt andet ejer British Airways, belønnes fredag for sit regnskab for andet kvartal.

Selskabet formåede i april, maj og juni at overgå markedets forventninger, der havde ventet en større tilbagegang i indtjeningen og på bundlinjen.

Det justerede nettooverskud faldt næsten 10 pct. i andet kvartal til 909 mio. euro, men markedet havde frygtet værre.

IAG stiger 7,0 pct. til 171,20 pence.

Franske Engie stiger samtidig 3,1 pct. efter sit regnskab for andet kvartal, der har kastet en opjustering af forventningerne af sig.

Energiselskabet venter nu et nettooverskud på 5-5,6 mia. euro fra tidligere 4,2-4,8 mia. euro. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet 4,56 mia. euro.

.\\˙ MarketWire