De europæiske forsyningsselskaber slap for en dukkert fredag, hvor den svageste jobskabelse i USA i mere end tre år sendte en rød skylle ind over aktiemarkedet.

Samlet gik det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 tilbage med 2,7 pct. til 497,85. Det er det største fald siden marts 2023.

Tilbagegangen fulgte den amerikanske beskæftigelsesrapport for juli, der viste en stor afmatning i jobskabelsen uden for landbruget og en uventet stigning i arbejdsløsheden.

Det sendte fredag også renterne baglæns, da markedet nu i endnu større grad regner med, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil sænke renten i september.

- Jobtallene signalerer i høj grad, at Federal Reserve begik en fejl ved ikke at sænke renten denne uge, siger Jamie Cox, der er ledende partner i Harris Financial Group, til Reuters.

- Det er meget muligt, at Federal Reserve ændrer sin kommunikation mellem møderne, hvad angår afvejningen af risici, for at fjerne al tvivl om en sænkning i september, fortsætter han.

Forsyningssektoren i Europa gik fredag som en af de eneste fri af nedturen med en fremgang på 0,7 pct.

Sektoren nød til dels godt af at være af defensiv karakter og dels gavnede de store rentefald efter jobrapporten.

Selskaber som danske Ørsted optager nemlig stor gæld i forbindelse med opførelsen af vindmølleparker, og et fald i renterne betyder derfor også lavere renteomkostninger.

Ørsted steg 3,3 pct. til 424,50 kr.

Også den franske kollega Engie havde fremgang fredag, efter at selskabet opjusterede forventningerne til 2024.

Der ventes nu et nettooverskud på 5,5-6 mia. euro mod tidligere 4,2-4,8 mia. euro og mod ventet 4,56 mia. euro af analytikerne ifølge Bloomberg News.

Engie steg 2,8 pct. til 14,92 euro.

Nederst i Stoxx 600 endte hollandske ASML, der producerer udstyr til fremstilling af computerchips, med et dyk på 11,2 pct. til 737,10 euro, efter at chipproducenten Intel skuffede over hele linjen med sit regnskab for andet kvartal.

.\\˙ MarketWire