Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med AXA, Berkshire Hathaway og Siemens

5/8 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

FORESLÅET BNP-HANDEL KAN KATALYSERE LANG RÆKKE HANDLER

AXAs topchef vurderer, at den foreslåede aftale om at sælge forsikringsselskabets kapitalforvaltningsenhed til bankkoncernen BNP Paribas vil give AXA betydelig kraft til at "forstærke" kerneforsikringsdriften gennem en række opkøb. (AXA CHIEF SAYS PROPOSED €5BN BNP DEAL COULD ENABLE DEAL SPREE)

WARREN BUFFETTS BERKSHIRE HATHAWAY HALVERER APPLE- EJERANDEL

Warren Buffetts Berkshire Hathaway har halveret andelen af aktier i Apple som en del af et aktieudsalg, hvor investeringsselskabet dumpede aktier for 76 mia. dollar. Selskabet reducerede andelen i Apple med mere end 50 mia. dollar til 84,2 mia. dollar i andet kvartal, hvilket har genereret et enormt investeringsoverskud. (WARREN BUFFETT’S BERKSHIRE HATHAWAY HALVES STAKE IN APPLE)

PRIVATE KAPITALFONDE AFSÆTTER 160 MIA. DOLLAR TIL GENOPLIVNING AF HANDELSAFTALER

Fire af de største amerikanske private kapitalfonde - Ares, Apollo, Blackstone og KKR - har afsat mere end 160 mia. dollar i det seneste kvartal til at øge investeringerne forud for en forventet genoplivning af virksomhedshandler. (PRIVATE CAPITAL GROUPS DEPLOY $160BN AS THEY PREPARE FOR DEAL REVIVAL)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

HAWAIIAN ELECTRIC INDGÅR FORLIG OM MAUI WILDFIRE-KRAV SOM EN DEL AF 4 MIA. DOLLAR-AFTALE

Hawaiian Electric har indvilliget i at betale næsten 2 mia. dollar som en del af et forlig på 4 mia. dollar om et massesøgsmål efter de skovbrande, der dræbte mere end 100 mennesker og ødelagde øen Lahaina sidste år. (HAWAIIAN ELECTRIC TO SETTLE MAUI WILDFIRE CLAIMS AS PART OF $4 BILLION DEAL)

CENTRALBANKEN ER BAG KURVEN MEN STADIG INGEN GRUND TIL PANIK

Federal Reserve-chef Jerome Powell sagde onsdag, at han har brug for at se flere data for at retfærdiggøre rentenedsættelser. Fredagens jobrapport afslørede bred svækkelse: jobvæksten var lavere end de allerede lave estimater, mens tidligere måneders vækst blev nedjusteret, og lønvækst var mindre end ventet. Dataene forpligter, men de signalerer næppe katastrofe. (THE FED IS BEHIND THE CURVE. THERE’S STILL NO NEED TO PANIC.)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

SEASALTS SALG STIGER I TAKT MED BUTIKSÅBNINGER

Salg og overskud er steget markant hos modekoncernen Seasalt, i takt med at der blev åbnet flere butikker på de britiske high streets. Tøjmærket, der sælger en bred vifte af tøj fra regnfrakker til strik- og jerseykjoler, fik et overskud før skat på 6,8 mio. pund. (SEASALT SALES RISE ON TIDE OF SHOP OPENINGS)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

SVÆRT ÅR FOR SIEMENS

Hvis aktiemarkedet har ret, ser de foreløbige resultater for Siemens dårligt ud. Den tyske teknologikoncerns aktiekurs er faldet 6 pct. siden årets begyndelse, mens de europæiske konkurrenters aktiekurser har udviklet sig markant bedre. De kinesiske aktiviteter bremser kerneforretningen inden for industriel automatisering. (SCHWIERIGES JAHR FÜR SIEMENS)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

RISICI TYNGER DE FINANSIELLE MARKEDER

Aktiemarkedet er i en kritisk fase. Eksperter frygter, at investorerne skal forberede sig på yderligere tilbageslag på kort sigt. (DIE NEUE FRAGILITÄT – DIESE VIER RISIKEN LASTEN AUF DEN FINANZMÄRKTEN)


THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

NIPPON STEEL HÆVER HELÅRS-FORVENTNINGERNE MED TILLID TIL U.S. STEEL-AFTALE

Japans største stålproducent, Nippon Steel, har hævet forventningerne til hele året efter forbedrede marginer i stålbranchen. Samtidig gentager koncernen tilliden til at kunne afslutte det foreslåede opkøb af U.S. Steel. (NIPPON STEEL RAISES FULL-YEAR PROFIT FORECAST, CONFIDENT ON U.S. STEEL DEAL)


SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

STANDARD CHARTERED ØJNER GRÆNSEOVERSKRIDENDE HANDEL MED ASIEN OG MELLEMØSTEN

Standard Chartered vil fortsat udnytte mulighederne som følge af væksten i grænseoverskridende transaktioner og handel med kunder i Hongkong, Asien, Mellemøsten og Afrika. Blandt de seneste tiltag har Standard Chartered underskrevet et memorandum med tre virksomhedskunder i Vietnam i sidste uge. (STANDARD CHARTERED EYES CROSS BORDER TRADE WITH ASIA, MIDDLE EAST)

.\\˙ MarketWire