Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

JPMorgan ser rotation ud af teknologi som tæt på overstået: Tæt på købsmulighed

5/8 14:38

De amerikanske teknologiaktier har fået kæmpemæssige stryg de seneste handelsdage, og mandag ser også ud til at blive blodrød, men JPMorgans handelsbord vurderer, at "vi nærmer os" en taktisk købsmulighed.

Rotationen ud af teknologisektoren kan være ved at være overstået, vurderer JPMorgans handelsbord på en dybrød mandag, hvor futuren for det teknologitunge Nasdaq 100-indeks ligger med et fald på 5,2 pct. i 17.586.

Nasdaq 100-indeksfuturen toppede i knap 21.000 den 11. juli. Nedturen siden toppen er knap halvanden time før amerikansk børsstart dermed nået op på godt 16 pct.

- Samlet set tror vi, at vi nærmer os en taktisk mulighed for at "buy-the-dip", og vores Tactical Positioning Monitor kan dykke yderligere i de næste par dage, skriver John Schlegel, JPMorgans chef for positionering, i et notat til kunderne mandag ifølge Bloomberg News.

"Buy-the-dip" er et udtryk for at købe efter et stort fald, mens JPMorgans Tactical Positioning Monitor er et mål for kundernes eksponering mod amerikanske aktier.

De private investorers aktiekøb er aftaget hurtigt, og samtidig er råvarehandelsrådgivernes positionering faldet meget på tværs af alle aktieregioner, samtidig med at hedgefondene har været nettosælgere af amerikanske aktier, fortæller JPMorgan ifølge Bloomberg News.

Et stærkt opsving for aktiemarkederne vil ifølge JPMorgan afhænge af de næste par ugers makroøkonomiske nøgletal såsom ISM-erhvervstilliden for servicesektoren, der præsenteres mandag eftermiddag, samt forbrugerprisopgørelsen og detailsalgsopgørelsen, der lander henholdsvis onsdag og torsdag i næste uge.

.\\˙ MarketWire