Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Google, Mars og Nvidia

6/8 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

GOOGLE TABER SKELSÆTTENDE AMERIKANSK ANTITRUST-SAG OM SØGEDOMINANS

En amerikansk domstol har afgjort, at Google brugte milliarder af dollar på eksklusive aftaler for at opretholde et ulovligt monopol på internetsøgning. Dommen fastslår, at Google er en "monopolist" i en 286-siders lang afgørelse, der vurderer, at virksomheden havde overtrådt amerikansk antitrustlovgivning. (GOOGLE LOSES LANDMARK US ANTITRUST CASE OVER SEARCH DOMINANCE)

PRODUKTIONSPROBLEMER TRUER MED AT FORSINKE NÆSTE GENERATION AF NVIDIAS AI-CHIPS

Nvidia og hovedleverandøren Taiwan Semiconductor Manufacturing Company står over for produktionsudfordringer med den længe ventede næste generation af de mest kraftfulde kunstig intelligens-chips. Det truer med at forsinke leverancerne, der er planlagt til i år. (PRODUCTION ISSUES THREATEN TO DELAY NEXT GENERATION OF NVIDIA AI CHIPS)

ADANI ENERGITRANSMISSIONSENHED REJSER 1 MIA. DOLLAR

Adani Groups energitransmissions- og distributionsarm har rejst 1 mia. dollars i den første aktieemission siden det indiske konglomerat blev ramt af anklager om bedrageri. Efterspørgslen efter Adani Energy Solutions' aktieemission rettet mod institutionelle investorer var overtegnet seks gange. (ADANI POWER TRANSMISSION ARM RAISES $1BN IN EQUITY PLACEMENT)

MARS I FORHANDLINGER OM AT KØBE PRINGLES-PRODUCENTEN KELLANOVA

Konglomeratet Mars ligger i forhandlinger om at købe Pringles- og Pop-Tarts-producenten Kellanova for 22 mia. dollar. Hvis en handel falder på plads vil det være en af årets største overtagelser. (MARS IN TALKS TO BUY $22BN PRINGLES MAKER KELLANOVA)


WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

WOODSIDE KØBER AMMONIAKFABRIK FRA OCI GLOBAL FOR 2,4 MIA. DOLLAR

Woodside Energy har indgået en 2,4 mia. dollar-aftale med OCI Global om at købe et ammoniakanlæg under opførelse i Texas. Koncernen, der genererer det meste af dets overskud fra olie- og naturgasproduktion, forsøger at afbalancere porteføljen med grønne aktiver. (WOODSIDE TO BUY AMMONIA PLANT FROM OCI GLOBAL FOR $2.35 BILLION)

CSX INDTJENING FALDER EFTER STIGENDE OMKOSTNINGER

Jernbaneselskabet CSX blev ramt af højere omkostninger i andet kvartal. Overskuddet faldt 2,1 pct, trods stigende godstogmængder. Den Florida-baserede jernbaneselskab, som opererer i store dele af det østlige USA, fik et overskud på 963 mio. dollar mod 984 mio. dollar i samme periode sidste år. (CSX PROFIT SLIPS AS EXPENSES RISE)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

HEDGEFONDE FÅR SKYLDEN FOR AKTIEKAOS

Globale hedgefondes kamp om at komme ud af den tidligere så attraktive carryhandel med lån i billige yen har fået skylden for aktieudsalget, der har rystet finansmarkederne. Japan oplevede en panisk flugt fra aktier med fald i det ledende aktieindeks på 12 pct., og rystelserne gav genlyd globalt. (HEDGE FUNDS BLAMED FOR CHAOS THAT WIPED TRILLIONS OFF SHARES)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

INDUSTRIEN KÆMPER MED KLIMATARIFFER

Klimataksterne skal beskytte europæere mod konkurrence fra lande med mindre ambitioner om klimabeskyttelse. Men brancheforeninger klager over, at EU-lovgivningen er utilstrækkelig. (INDUSTRIE HADERT MIT DEM KLIMAZOLL)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

BØRSKORREKTIONEN VAR FORSINKET

I lang tid ignorerede markederne risiciene for den globale økonomi. Det er slut nu. Faren for, at rystelserne vil eskalere til et globalt styrtdyk, er akut. (DIE BÖRSENKORREKTUR WAR ÜBERFÄLLIG)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

MEDLEM AF CENTRALBANKENS MONETÆRE UDVALG SAGDE SÆT RENTEN OP, FØR DET ER 'FOR SENT' I JUNI

Nogle medlemmer af den japanske centralbanks pengepolitiske komite udtrykte bekymring over svækkelsen af yen i sidste måned og pegede på risikoen for, at en svag valuta fører til højere priser, hvilket igen påvirker forbrugernes efterspørgsel og den samlede økonomi. Et medlem ønskede at renten blev sat op ”før det er for sent”. (UP RATES BEFORE IT’S 'TOO LATE,’ ONE BOJ POLICY BOARD MEMBER SAID IN)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

HONGKONG STOPPER INDLÅNSVIRKSOMHEDER I FORENKLET BANKSTRUKTUR

Hongkongs de facto centralbank, Hong Kong Monetary Authority, forenkler strukturen af det banksystemet og reducerer det eksisterende tre-lags banksystem til to, som en del af dens største finansreform i fire årtier. De 12 eksisterende licenserede indlånsvirksomheder skal enten opgradere til at blive banker med begrænset licens inden for de næste fem år, eller forlade markedet frivilligt. (HONG KONG TO END DEPOSIT-TAKING COMPANIES AS BANKING STRUCTURE IS SIMPLIFIED)

.\\˙ MarketWire