Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Banks chefstrateg om tirsdagens aktieudvikling: Fornuften ser ud til at sejre igen

6/8 11:34

Efter en panisk dag på de globale aktiemarkeder mandag ser tirsdagen noget lysere ud.

Efter den kaotiske mandag har danske C25 fået en god start på tirsdagen og ligger 0,9 pct. i plus i middagshandlen. Samtidig har det brede fælleseuropæiske Stoxx 600 stabiliseret sig efter i går.

Chefstrateg i Danske Bank, Johan Øland Hansen, maner også til ro og opfordrer til, at man som investor ikke går i panik.

- I dag ser fornuften ud til at sejre igen, skriver han i en markedskommentar.

Han understreger, at risikoen for en reel amerikansk recession stadig lever, men at en blød landing er det mest sandsynlige scenarie.

Det skal begrundes med, at det amerikanske ISM-indeks, som måler den økonomiske aktivitet for servicesektoren i USA, stiger og signalere fortsat vækst. Samtidig udkom den amerikanske centralbank mandag aften med sin udlånsundersøgelse, der blandt andet viste, at låneefterspørgelsen i USA i høj grad forbliver uændret.

Begge indikatorer på en blød landing, skriver Johan Øland Hansen.

Chefstrategen venter derfor ikke en større nedtur, men understreger, at yderligere kursfald grundet den fortsatte nervøse markedsstemning kan få en selvforstærkende virkning.

Johan Øland Hansen opfordrer derfor investorer til at holde hovedet koldt og samtidig ikke tilføje yderligere risiko til porteføljen.

Mandag lukkede C25 i et minus på 3,6 pct. Et minus, som ikke er set større i over to år.

DÅRLIGE NYHEDER ER RIGTIG DÅRLIGE NYHEDER

Tal fra den amerikanske økonomi har over flere måneder været skuffende. Dog har markedet ikke reageret så voldsomt, som det gør nu.

I følge Johan Øland Hansen skal det begrundes med, at investorer i den første del af 2024 så de skuffende tal som positivt for inflationen og som en indikator på en forestående blød landing.

Det vendte dog i fredags, da den amerikanske jobrapport udkom. Den viste, at der blot var skabt 114.000 nye jobs i USA. Et stykke under det forventede tal på 175.000, og så begyndte investorer at kigge på tallene med mere negative briller.

- Den amerikanske jobrapport fredag ville have været en okay jobrapport under andre markedsforhold, men i øjeblikket er dårlige nyheder virkelig dårlige nyheder for markederne, skriver chefstrategen i sin markedskommentar.

Dertil hersker der en frygt på markederne om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sænker renten for sent, og at det kan udløse en recession. Dog mener Johan Øland Hansen ikke, at centralbanken bør sænke renten udenfor de planlagte møder. Det vil i følge chefstrategen sende et signal om panik, som vil smitte af på markederne.

Det forventes, at Federal Reserve vil sænke renten til deres næste planlagte møde i september, og det har historisk været positivt for aktiemarkederne, så længe en recession undgås, skriver Johan Øland Hansen.

.\\˙ MarketWire