Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Genmab, Norden og Novo

9/8 06:50

BØRSEN

GENMAB LØFTER VÆKSTFORVENTNINGER FOR 2024

Biotekselskabet har ændret vækstforventningerne for 2024 opad, men ser også stigende omkostningerne efter opkøb. (Side 2)

MILLIONTAB PRESSER HOTELFAMILIE UD I KAPITALTILFØRSEL

Hotel Holding, der står bag 18 hoteller, er under pres og mangler likviditet. Nu henter selskabet ekstern kapital. (Forsiden, side 4)

NY POLITISK SÆSON TRUER: HER ER SVM-REGERINGENS FIRE VIGTIGSTE OPGAVER

En ny politisk sæson går i gang i næste uge, og regeringstoppen er ved at lægge en slagplan. Flere regeringskilder nedtoner forventningerne til store overraskelser. Men fire centrale slagsmål udestår. (Forsiden, side 6-7)

DANSKE VIRKSOMHEDER FRYGTER AT BLIVE BOYKOTTET I MELLEMØSTEN

I takt med at spændingerne i Mellemøsten stiger, bliver flere vestlige virksomheder presset af forbrugere i regionen. Lakrids by Bülow oplever ikke en boykot, men krisen har medvirket til en nedgang i virksomhedens salg i Libanon. (Side 8)

OPKØB AF TOPDANMARK AFHÆNGER AF PRIVATE AKTIONÆRER

Næsten 17 pct. af Topdanmark er ejet af private aktionærer. Derfor skal et klart flertal af dem sige ja, for at Sampo kan få lov til at overtage hele den danske forsikringskoncern. (Side 10)

SPEKULATIVE HANDLER KAN STADIG TRUE MED KURSFALD

To tredjedele af de spekulative handler, der satte skred i globale kursfald, estimeres at være rullet tilbage. Der er dermed udsigt til mere uro, vurderer investor. (Side 12)

NORDEN HAR FÅET SMAG FOR HANDLER

Rederiet Norden havde aldrig foretaget et opkøb før 2023, men siden har selskabet overtaget to selskaber. Erfaringerne har gjort topchef interesseret i flere handler. (Side 16)

BERLINGSKE BUSINESS

TOPØKONOM: VI BØR VÆRE BEDRE FORBEREDTE PÅ PLUDSELIGE KRISER

Når der pludselig kommer nogle store omvæltninger, som det skete med inflationskrisen, har økonomernes modeller det rigtigt svært. Det skal vi tage ved lære af i fremtiden, lyder det fra topøkonom. (Forsiden, side 4-5)

KÅRE SCHULTZ UDFORDRER NOVO NORDISKS FEDMEMEDICIN MED AMERIKANSKE KOPIER

Novo Nordisks tidligere kronprins og tidligere topchef i Lundbeck og Teva er trådt ind i bestyrelsen hos en amerikansk virksomhed, som sælger specialfremstillede kopier af Novo Nordisks vægttabsmedicin. (Side 2-3)

ØKONOMER ADVARER MOD KONSEKVENSERNE AF UNGES TRANG TIL KORTERE ARBEJDSTID

Det er en historisk tendens, at mange danskere ønsker at arbejde færre og færre timer. Men økonomer advarer nu om, at det vil gøre ondt på den danske økonomi. (Side 6-7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

VIRKSOMHEDER VENDER RYGGEN TIL KINESISK MARKED

Væksten i den kinesiske økonomi har ændret sig, og nu er spørgsmålet for mange vestlige virksomheder, om Kina stadig er et attraktivt marked. De store risici ved at investere i landet hænger ikke længere sammen med potentialet, siger rådgivere. (Forsiden, side 8-9)

IF TAGER FINANSIEL LUSSING PÅ BØRSEN-BRANDEN

Udgifterne på at dække genopførelsen af den gamle børs efter branden i april sætter grimme mærker i regnskabet fra forsikringsselskabet If. (Side 2)

RENTEUDSIGTER GIVER SPIRENDE OPTIMISME I GRØN INDUSTRI

Et skyhøjt renteniveau har gjort det markant dyrere at opføre vedvarende energi. Men med udsigt til rentefald lysner det for de grønne danske giganter. (Side 4-5)

INFLATIONSKRISEN ER SLUT. MEN DANSK TOPØKONOM SER NYE VILDE PRISSTIGNINGER FORUDE

Nationalbankens cheføkonom, Thomas Harr, mener, at vi i resten af 2020’erne må leve med større økonomisk turbulens, højere priser og lavere vækst. (Side 6)

.\\˙ MarketWire