Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Flugt til sikker havn kan styre stemningen

9/8 07:23

Renten herhjemme kan tikke lidt nedad fra start fredag, hvor der ikke er nogen større begivenheder i makrokalenderen, så fokus vil være på den generelle markedsstemning.

- Der venter en nøgletalsfattig dag for finansmarkederne, men med den seneste tids store udsving er der fortsat plads til udsving i renterne, alt efter om der er en søgen mod sikker havn eller ej. Hvis investorerne søger i ly, kan det give rentefald i dag, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank.

Der er dog endelige forbrugerprisopgørelser for juli for både Tyskland og Italien, der kan tage lidt opmærksomhed ved større revisioner samt en inflationsopgørelse for Norge.

En meget volatil uge på finansmarkederne er tæt på sin afslutning, hvor frygten for recession og en afvikling af yenbaserede carry-handler mandag var med til at drive en stor flugt til sikker havn og sende renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation kortvarigt ned i 2,07 pct.

Mandag eftermiddag landede en bedre end ventet ISM-opgørelse for den amerikanske servicesektor, der var med til at skabe mere ro på markederne og siden er renten kravlet opad til et torsdagsluk i 2,25 pct., som var uændret i forhold til niveauet onsdag eftermiddag.

I løbet af torsdagen lå renten dog i 2,20 pct., men den blev løftet med 5 basispoint i kølvandet af et stærkere nøgletal fra det amerikanske arbejdsmarked, der reducerede recessionsfrygten.

På T-bondmarkedet i Tokyo falder renten på den tiårige amerikanske statsobligation fredag morgen med 3 basispoint til 3,96 pct. efter en stigning torsdag på 5 basispoint til 3,99 pct., hvor det større end ventede fald i nytilmeldte ledige også sendte investorerne ud af obligationer og ind i aktier.

Renten fredag morgen er 3 basispoint under niveauet ved dansk lukketid torsdag klokken 17.

.\\˙ MarketWire