Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/middag: Renten stiger let før sværm af nøgletal senere på ugen

12/8 11:38

Der er ro på det danske obligationsmarked mandag, hvor renterne kravler let op uden større nyt på makrofronten.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation stiger mandag 1 basispoint til 2,23 pct.

Dagen største nøgletal fra hjemmefronten allerede sendt ud, da tal for den danske inflation i juli blev offentliggjort klokken 8.

Her steg forbrugerpriserne 1,1 pct., og inflationstakten var således aftagende fra 1,8 pct. i juni.

Der er dog tale om en teknisk afmatning snarere end et generelt udtryk for en aftagende inflation, forklarer flere økonomer. Derfor bør man også vente, at inflationen vil tage til igen i fremtiden.

- Faldet i inflationen skyldes langt overvejende teknik og kan tilskrives, at sidste års midlertidige suspension af elafgiften nu ikke længere påvirker inflationstallene, skriver cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv i en kommentar.

- Ser vi fremad, så forventer vi, at inflationen igen vil begynde at stige moderat til et niveau omkring 3 pct. ved årets udgang, tilføjer han og peger på høje lønstigninger som årsag.

Resten af ugen byder på en stime af vigtige nøgletal. Tirsdag venter blandt andet nyt om tilliden hos de tyske finansielle aktører målt på ZEW-indekset samt nyt om producentpriserne i USA.

Onsdag er der også inflation på programmet, når der fra USA offentliggøres ugens højdepunkt i form af forbrugerprisindekset for juli.

- Ugens højdepunkt for finansmarkederne bliver tvivl den amerikanske inflationsrapport på onsdag. De sidste to måneder har været positiv læsning for den amerikanske forbundsbank med hensyn til inflationen. Vi forventer, at de positive takter fortsætter på onsdag, og det kan øge risikoappetitten på finansmarkederne, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

Torsdag kan handlerne få et indblik i forbrugslysten hos de amerikanske forbrugere, når juliopgørelsen over detailsalget offentliggøres.

.\\˙ MarketWire