Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Investorerne på storindkøb i Japan efter lang weekend

13/8 06:32

De japanske aktier indhenter tirsdag de forrige dages fremgang, efter de finansielle markeder i Tokyo var lukket mandag på grund af helligdagen "bjergets dag".

Nikkei-indekset ligger til at plus på 2,7 pct. med en stemningen, der er forstærket af et rally i amerikanske teknologiaktier. Det bredere Topix-indeks ligger med et plus på 2,2 pct. Plusserne følger det teknologitunge amerikanske Nasdaq-indeks, der steg både fredag og mandag - hvor chipgiganten Nvidia var blandt de største vindere.

Tirsdag er den første handelsdag i Japan efter en blodrøde og ustabile uge, hvor Nikkei-indekset faldt 2,5 pct. og 17 pct. fra toppen i begyndelsen af juli, skriver Reuters.

- Japanske aktier synes domineret af købere efter stigningen i amerikanske højteknologiske aktier, skriver Mizuho Securities i et notat og fortsætter:

- Men efter en indkøbstur vil en "vent-og-se-holdning" sandsynligvis blive den dominerende, da amerikansk inflation og andre indikatorer bliver offentliggjort senere på ugen.

De kinesiske indeks ligger med marginale fald. Shanghai Composite og CSI 300 falder henholdsvis 0,1 og 0,2 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et plus på 0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+2,7
Topix+2,2
Hongkongs Hang Seng+0,2
China Shanghai Composite-0,1
China CSI 300
-0,2
Taiwan Taiex-0,2
Sydkoreas Kospi-0,2
Indiens BSE Sensex-0,1
Singapores STI+0,9
Sydney ASX 200+0,2

.\\˙ MarketWire