Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Fortsætter op i kølvandet af stigninger i USA

14/8 06:32

Der er lettere positive aktiemarkeder i Asien-regionen onsdag morgen, hvor børserne i Kina dog skiller sig ud med små fald.

En afdæmpet producentprisudvikling i USA var tirsdag med til at løfte børserne i New York, hvilket smitter af i Asien onsdag.

Onsdag gælder det de endnu vigtigere data for de amerikanske forbrugerpriser.

- De globale markeder ser ud til at give grønt lys efter recessionsforskrækkelsen i sidste uge. Yderligere tilbagegang i inflationen i de amerikanske producentpriser, som også kan være en forløber for mere lempelse i forbrugerpriserne, har givet risikorallyet yderligere ben at gå på, siger Jun Rong Yeap, strateg hos IG Asia, til Bloomberg News.

De japanske aktier oplevede tirsdag solid fremgang med en stigning i Nikkei-indekset på 3,5 pct., og det bliver der bygget lidt videre på onsdag, hvor det har kurs mod at slutte dagen med et plus på 0,2 pct.

Det bredere Topix-indeks ligger med et lidt større plus på 0,8 pct. efter stigningen tirsdag på 2,8 pct.

MSCI Asia Pacific Index uden for Japan stiger 0,5 pct. - det er fjerde dag i træk med fremgang i indekset.

Udviklingen er understøttet af stigninger i New Zealand og Taiwan på omkring 1 pct.

I New Zealand har centralbanken, Reserve Bank of New Zealand, i øvrigt sænket sin ledende rente med 25 basispoint til 5,25 pct.

Det er fulgt med en ledsagende melding om, at der er mere pengepolitisk lempelse på vej. Meldingerne har svækket den newzealandske dollar med 0,7 pct., skriver Reuters.

De kinesiske indeks ligger med marginale fald. Shanghai Composite og CSI 300 falder henholdsvis 0,4 og 0,5 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 0,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,2
Topix+0,8
Hongkongs Hang Seng-0,4
China Shanghai Composite-0,4
China CSI 300
-0,5
Taiwan Taiex+1,0
Sydkoreas Kospi+0,7
Indiens BSE Sensex+0,0
Singapores STI+0,5
Sydney ASX 200+0,6

.\\˙ MarketWire