Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens internationale avisuddrag med Starbucks, Astrazeneca og Kellanova

14/8 07:01

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

INVESTORERNES FORVENTNINGER STYRTDYKKER I EUROZONEN

Investorernes tillid til eurozonen og den tyske økonomi er kollapset i august, hvilket forstærker argumentet for endnu en rentesænkning fra Den Europæiske Centralbank i næste måned. (INVESTOR EXPECTATIONS PLUNGE IN EUROZONE)

STARBUCKS ANSÆTTER CHIPOTLE-TOPCHEF

Starbucks har fyret den administrerende direktør, Laxman Narasimhan, og erstattet ham med Brian Niccol, der kommer fra Chipotle. Det sker efter faldende salg og pres fra en aktivistisk investorer. Udnævnelsen af den nye direktør påvirkede aktiekurserne hos begge virksomheder, hvor Starbucks steg med 24,5 pct., og Chipotle faldt med 7,5 pct. (STARBUCKS OUTS CHIEF AND APPOINTS CHIPOTLE BOSS AFTER ACTIVIST PRESSURE)

EU-REGLER TRUER MED AT BEGRÆNSE NYE BEHANDLINGER AF SJÆLDNE SYGDOMME

Nye EU-regler truer med at reducere antallet af nye behandlinger for de mest sjældne sygdomme på grund af øgede restriktioner for medicinske forsøg. Lægemiddelvirksomheder, forskere og patientgrupper advarer om, at retningslinjer, der prioriterer masseforsøg, truer lægemiddeludviklingen. (EU RULES THREATEN TO CUT NEW TREATMENTS FOR ARE DISEASES)


WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

UAW ANKLAGER TRUMP OG MUSK FOR AT TRUE ARBEJDERE

En af USA's største fagforeninger har indgivet føderale anklager mod Donald Trump og Elon Musk, idet den hævder, at de forsøgte at skræmme medarbejdere under deres samtale mandag aften på X. UAW fremhæver, at den republikanske præsidentkandidat kommenterede, hvordan en arbejdsgiver bør håndtere strejkende arbejdere. (UAW FILES FEDERAL LABOR CHARGES AGAINST TRUMP AND MUSK FOR THREATENING WORKERS)

MARS ER TÆT PÅ HANDEL MED KELLANOVA

Mars forventes at afsløre en handel på næsten 30 mia. dollar for fødevareproducenten Kellanova, forudsat at forhandlinger ikke går i hårdknude i sidste øjeblik. Mars forventes at betale 83,50 dollar per aktie for Kellanova i en ren kontanthandel, fortæller personer med kendskab til sagen. (MARS NEAR $30 BILLION DEAL FOR CHEEZ-IT AND EGGO MAKER KELLANOVA)


THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

USA OVERVEJER EN OPSPLITNING AF GOOGLE FOR AT TACKLE SØGNINGSMONOPOLET

Google blev i sidste uge dømt for at have overtrådt konkurrencelovgivningen ved ulovligt at opretholde et monopol på internetsøgning. Nu er diskussionerne om, hvordan disse overtrædelser skal løses begyndt. Justitsministeriet og statsadvokaterne overvejer forskellige scenarier for at afhjælpe Googles dominans inden for onlinesøgning, herunder en opsplitning af virksomheden. (U.S. SAID TO CONSIDER A BREAKUP OF GOOGLE TO ADRESS SEARCH MONOPOLY)

TEXAS SAGSØGER GENERAL MOTORS FOR OPBEVARING OG SALG AF BILISTERS DATA

Staten Texas sagsøgte tirsdag General Motors og beskyldte bilproducenten for at indsamle detaljerede kørselsdata og sælge det til forsikringsselskaber uden bilisternes samtykke. (TEXAS SUES G.M. OVER COLLECTION AND SELLING OF DRIVER DATA)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

FATTIGE BRITER VAR HÅRDERE RAMT AF INFLATION I 2021-2023

En ny undersøgelse viser, at inflationen på lavprisvarer i de britiske supermarkeder i perioden 2021-2023 var noget højere end inflationen på dyrere varer. (REVEALED: HOW UK'S POOR PAID PRICE OF 'CHEAPFLATION' IN COST OF LIVING CRISIS)


THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

ASTRAZENECA RUNDER MARKEDSVÆRDI PÅ 200 MIA. PUND

Det britisk-svenske medicinalselskab Astrazeneca har rundet en markedsværdi på over 200 mia. pund for første gang nogensinde. Selskabet har længe kredset om niveauet, efter at det fremsatte et mål om at fordoble omsætningen i 2030. (ASTRAZENECA'S VALUTA RISES ABOVE £200BN)

FORTSAT TRO PÅ BLØD LANDING I USA

Handlere venter stadig en blød landing for den amerikanske økonomi trods større uro på de globale finansielle markeder. (US ECONOMY STILL SET FOR SOFT LANDING, SAY FUND MANAGERS)


THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

UK: LAV LØNVÆKST KAN BANE VEJEN FOR RENTENEDSÆTTELSER

Lønvæksten i Storbritannien har nået det laveste niveau i mere end to år. Det kan ifølge økonomer bane vejen for flere rentenedsættelser fra den britiske centralbank, Bank of England. (SLOWDOWN IN WAGE GROWTH 'CLEARS PATH FOR MORE INTEREST RATE CUTS' THIS YEAR)

.\\˙ MarketWire