Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NKT/CEO: Får blandede signaler om udfordret marked for bygningskabler

16/8 10:47

NKT har leveret en rekordhøj omsætning og driftsindtjening i sin Applicationsforretning, som omfatter koncernens lav- og mellemspændingskabler.

Væksten er drevet af en stærk efterspørgsel efter mellemspændingskabler, specielt i Nord- og Centraleuropa.

Til gengæld er NKT's konstruktionseksponerede segment fortsat udfordret, men det holdt sig i andet kvartal dog på et uændret niveau i forhold til samme kvartal sidste år.

I forhold til det fremadrettede modtager NKT blandede signaler om det pressede marked for bygningskabler.

Det siger NKT's administrerende direktør, Claes Westerlind, i et interview med MarketWire.

- Volumenerne og priserne på den del er stabile på både kvartals- og årsbasis. Så i den henseende er der ikke meget, der har ændret sig, om end mængderne er på et afdæmpet niveau og på et meget lavere niveau, end hvor vi var for to-tre år siden.

- Det svært at forudsige udviklingen fremadrettet. Vi får nogle blandede signaler. Der er nogle dele af markedet, som viser tegn på potentielle forbedringer, også fordi renten er begyndt at falde, men der er andre, hvor der ikke er nogen signaler om forbedringer, siger Claes Westerlind.

Tidligere har selskabet meldt ud, at det ikke forventer nogen bedring i det konstruktionsvendte marked i år - og det er fortsat vurderingen fra NKT-chefen.

- Det er også svært at forudsige, om der kommer en forbedring i begyndelsen af næste år eller ej, tilføjer han.

Men trods den flade udvikling i det byggevendte kabelmarked har NKT's Applicationsforretning leveret et rekordresultat i andet kvartal, hvor omsætningen steg 3 pct. til 175 mio. euro og indtjeningen målt på operationelle driftsresultat, EBITDA, steg 4 mio. euro til 21 mio. euro.

.\\˙ MarketWire