Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med PwC, Ford og Thyssenkrupp

22/8 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

PWC FORBEREDT PÅ 6-MÅNEDERS FORBUD I KINA PÅ GRUND AF EVERGRANDE-REVISION

PwC Kina venter, at de kinesiske myndigheder vil ramme revisionsfirmaet med et seks måneder langt forretningsforbud startende i september. Det er en del af straffen over selskabets revision af den kollapsede ejendomsudvikler Evergrande. PwC's Kina blåstemplede regnskaberne der Ifølge det kinesiske finanstilsyn trods milliardoppustede indtægter i de to år op til misligholdelsen af gælden i 2021. (PWC BRACED FOR 6-MONTH BAN IN CHINA OVER EVERGRANDE AUDIT)

MCDONALD'S ÅBNER 200 NYE RESTAURANTER I STORBRITANNIEN OG IRLAND

McDonald's vil åbne mere end 200 nye restauranter i Storbritannien og Irland i løbet af de næste fire år som en del af en udvidelse på 1 mia. pund. Investeringen fra koncernen og franchisetagere vil skabe mere end 24.000 arbejdspladser. (MCDONALD’S TO OPEN 200 NEW RESTAURANTS IN UK AND IRELAND)

OPENAI TILSLUTTER SIG MODSTAND MOD CALIFORNISK AI-SIKKERHEDSFORSLAG

OpenAI har kritiseret et lovforslag i Californien, der skal sikre, at kunstig intelligens bliver implementeret sikkert og antydet, at nye kontroller vil true selskabets vækst i staten. Koncernen slutter sig til lobbyen af investorer og AI-grupper, der forsøger at blokere for den ny lov. (OPENAI JOINS OPPOSITION TO CALIFORNIA AI SAFETY BILL)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

FORD REDUCERER EV-UDRULNINGSPLANER GRUNDET VIGENDE EFTERSPØRGSEL

Bilproducenten Ford venter at tage nedskrivninger på 1,9 mia. dollar på den fortsatte justering af selskabets elbil-planer på grund af en svagere end forventet efterspørgsel. (FORD SHRINKS ITS EV ROLLOUT PLANS AS DEMAND LAGS)

ARCH OG CONSOL FUSIONERES TIL 5,2 MIA. DOLLAR KULGIGANT

Arch Resources og Consol Energy fusionerer og skaber et førende nordamerikansk naturressourceselskab kaldet Core Natural Resources med fokus på globale markeder. Det fusionerede selskab får en værdi på 5,2 mia. dollar. (ARCH, CONSOL TO COMBINE INTO $5.2 BILLION COAL GIANT)

REFERAT VISER AT CENTRALBANKEN FORBEREDER RENTENEDSÆTTELSE I SEPTEMBER

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vurderede med stort flertal, at de ønskede at sænke renten på det næste pengepolitiske møde i september. Enkelte mødedeltagere foreslog endda en nedsættelse i juli. (MINUTES SHOW FED OFFICIALS GEARING UP FOR SEPTEMBER RATE CUT)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

NATIONAL EXPRESS-EJERS AKTIE STIGER EFTER MELDING OM SALG AF AMERIKANSK SKOLEBUS-ENHED

Ejeren af National Express, Mobico Group, har formelt skudt salget af sin amerikanske skolebusvirksomhed i gang. Slaget skal reducere selskabets gæld og fortsætte den langsomme forbedring efter pandemien. (NATIONAL EXPRESS OWNER’S SHARES RISE ON NEWS OF US SCHOOL BUS ARM SALE)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

KONFLIKT MELLEM THYSSENKRUPP OG IG METALL ESKALERER

Striden mellem fagforeningen IG Metall og Thyssenkrupp om en omstrukturering af ståldivisionen fortsætter med at eskalere. Onsdag vurderede IG Metall, at den drastiske kapacitetsreduktion, som Thyssenkrupp-koncernen ønsker, vil føre til en reduktion af stålproduktionen på 5 til 6 mio. tons om året. Virksomheden kalder det "spekulation". (KONFLIKT ZWISCHEN THYSSENKRUPP UND IG METALL ESKALIERT WEITER)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

DEUTSCHE BANK INDGÅR FORLIG MED FLERTAL AF POSTBANK-SAGSØGERE

Deutsche Bank er i stand til at frigive hensættelser til en værdi af trecifrede million-beløb i tredje kvartal takket være et forlig med et betydeligt antal tidligere Postbank-aktionærer om overtagelsensprisen. Banken overvejer nu endnu et aktietilbagekøb. (DEUTSCHE BANK EINIGT SICH MIT GROßTEIL DER POSTBANK-KLÄGER)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

HASTIGHEDEN AF KINAS 42 MIA. DOLLAR OPKØBSPLAN AF USOLGTE BOLIGER SKUFFER

Den kinesiske plan om at opkøbe usolgte boliger for 42 mia. dollar går skuffende langsomt. Planen, der skal få lokalregeringer til at opkøbe de usolgte lejligheder og hjælpe med at redde landets problemramte ejendomssektor, er hidtil kun slået igennem i omkring fem store byer, ifølge China Real Estate Information Corporation (CRIC). (SPEED OF CHINA’S US$42 BILLION PLAN TO BUY UP UNSOLD HOMES ‘DISAPPOINTING’)

.\\˙ MarketWire