Torsdagens aviser med Sydbank, Lundbeck og Vestjysk Bank
22/8 06:32
BØRSEN
INDUSTRIGIGANTER RAMT AF AFMATNING – SALGET DYKKER
Grundfos og Danfoss har begge en omsætningsnedgang på 10 pct. Det viser selskabernes halvårstal. Topchefen for Danfoss, Kim Fausing, varsler fyringer og store omlægninger, mens Grundfos-topchef, Poul Due Jensen, ikke vil udtale sig om, hvorvidt der er fyringer på vej. (Forside, side 6-7)
GAVEFIRMA SOLGT TIL KAPITALFOND FOR MILLIONBELØB
Kapitalfonden Capidea foretager sit femte opkøb i 2024 med opkøbet af Gavefabrikken i et marked, der stadig befinder sig på et historisk højt niveau. (Side 4)
ADCENDO UDVIDER PIPELINE MED MILLIARDOPKØB
Biotekselskabet Adcendo har rejst tæt på 700 mio. kr. over tre år. Nu har selskabet købt et lægemiddel, der kan koste ti gange så meget. (Side 15)
ENERGIØ-MELDING DELER VANDENE
Stik imod den oprindelige aftale er både minister og SF åbne for statsstøtte til en energiø i Nordsøen. K og LA opfordrer til at se på a-kraft. (Side 16)
SYDBANK: ANSVARLIGHED KAN KOSTE PÅ BUNDLINJEN
Erhvervskunderne trækker på kreditterne, og privatkunderne holder igen, men ingen skal tvinges til at låne penge, understreger ny sydbank-direktør. (Side 18)
BERLINGSKE BUSINESS
INVESTORER JUBLER OVER ØLKONGENS EXIT
I over 40 år har der været ingen over eller bare ved siden af Bernd Griese på Harboes Bryggeri – men i dag abdicerer den 82-årige ølkonge fra Skælskør. Det sker efter flere års kritik fra en stribe aktionærer, som nu ser bedre tider komme for det børsnoterede bryggeri. (Forside, side 4-5)
ENERGIØEN ER TIDLIGST KLAR I 2035
Det store signaturprojekt for den grønne omstilling, energiøen i Nordsøen, kommer ikke til at stå færdig til tiden. (Side 6)
AKTIECHEF ADVARER STADIG MOD "BOBLE" TRODS ET STORT COMEBACK FOR TECHAKTIERNE
Aktiechef mente, at techaktierne nåede det rette niveau, da de faldt kraftigt for to uger siden. Nu er de steget til højere niveauer end nogensinde før, men aktiechefen holder fast i, at der er tale om en boble. (Side 8)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
LUNDBECK HAR STORE FORVENTNINGER TIL NY MEDICIN
Salget af en ny medicin mod migræne har skubbet omsætningen op hos Lundbeck, som nu har opjusteret forventningerne for 2024. Medicinen er på vej til at blive en ny blockbuster, siger topchef Charl von Zyl. (Forside, side 11)
SALGET ER DYKKET HOS GRUNDFOS, MEN TOPCHEF SER BEDRE TIDER FORUDE
Tidligere tiders vækst er bremset helt op hos Grundfos. Mens det globale salg samlet er faldet, fastslår pumpekoncernen at udviklingen er positiv i bl.a. USA og Indien. (Side 4)
POLITIKERE ANKLAGES FOR AT SKÆVVRIDE GRØN MILLIARDSTØTTE
Danske politikere har afsat 38 mia. kr. til at støtte fangst og lagring af CO2, mens udviklingen af grønne brændstoffer må nøjes med 2,2 mia. kr. Det er en voldsom skævridning, siger en professor. (Side 6-7)
AFMATNING HOS DANMARKS STØRSTE INDUSTRIKONCERN – FYRINGER PÅ VEJ
Danfoss med 42.000 ansatte globalt udsendte onsdag tal for første halvdel af 2024. De viser nedgang i salget, og der sættes gang i besparelser samt tilpasninger. (Side 10)
COOP BANK SKAL UDVIKLES SOM SELVSTÆNDIGT BRAND
Med en rekordhøj indtjening er Sydbank kommet godt igennem første halvdel af året, og med opkøbet af Coop Bank er der mulighed for at vokse yderligere. (Side 14)
VESTJYSK BANK TJENTE 598 MIO. I FØRSTE HALVÅR
Vestjysk Bank har forrentet egenkapitalen med 17,4 pct. i første halvdel af 2024. (Side 15)
.\\˙ MarketWire
