GN voksede mindre end ventet på top- og budnlinje
22/8 07:07
GN kom dårligere end ventet ud af andet kvartal på stort set alle parametre.
Omsætningen blev i kvartalet 4499 mio. kr. mod ventet 4552 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af GN selv før regnskabet.
I andet kvartal 2023 blev omsætningen 4394 mio. kr.
Den organiske vækst blev i årets andet kvartal 5 pct., mens analytikerne havde sigtet efter 5,1 pct. I andet kvartal sidste år var væksten minus 8 pct. Det skyldtes særligt et stort negativt bidrag på minus 23 pct. fra Enterprise-divisionen.
Driftsresultatet (EBITA) endte på 374 mio. kr. i kvartalet mod ventet 395 mio. kr. blandt analytikerne og 331 mio. kr. i andet kvartal året før.
EBITA-marginen var dermed 8,3 pct. mod ventet 8,7 pct. og 7,5 pct. i andet kvartal 2023.
På bundlinjen fik GN samlet set et nettooverskud på 112 mio. kr. i andet kvartal, hvor analytikerne havde ventet et overskud på 119 mio. kr. I andet kvartal 2023 blev overskuddet hos GN 43 mio. kr.
GN oplyser i en note til estimaterne, at de kan være forstyrret en smule af indregningen af omkostninger i forbindelse med nedskaleringen af forbrugeraktiviteterne i headset-forretningen.
.\\˙ MarketWire