Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novos ærkerival sælger vægttabsmidlet Zepbound med rabat på op til 50 pct.

27/8 13:12

Amerikanske Eli Lilly sælger nu sit storsælgende vægttabsmiddel Zepbound med en rabat på op til 50 pct.

Det skriver Bloomberg News.

Novo Nordisks store amerikanske rival, Eli Lilly, vil sælge fedmemidlet og supersællerten Zephound til patienterne til 399 dollar om måneden svarende til 2660 kr.

Patienter med en recept på Zepbound kan købe en måneds forsyning i såkaldte hætteglas, hvor patienterne så selv skal dosere medicinen. Og det er de hætteglas, der er prissat til omkring halvdelen af den normale pris. Zepbound sælges typisk i en injektorpen.

Men med hætteglas skal patienterne selv fylde sprøjter, og det sparer på produktionstiden, hvilket i sidste ende giver flere patienter mulighed for at få lægemidlet.

Trækket er en del af strategien for at øge udbuddet af Zepbound samt diabetesmidlet Mounjaro midt i en mangelsituation, siger koncerndirektør i Lilly med ansvar for diabetes og svær overvægt, Patrik Jonsson ifølge Bloomberg News.

I tirsdagens amerikanske formarked bliver Eli Lilly-aktien sendt ned med 1,4 pct., mens Novo-aktien herhjemme ligger med et fald på 2,0 pct.


.\\˙ MarketWire