Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fynske Banks stigende personaleomkostninger tager en stor luns af overskuddet

28/8 13:35

Fynske Bank kunne i sit første halvår af 2024 notere fortsat fremgang i renteindtægterne, der dog i høj grad blev modvejet af en betydelig stigning i personaleomkostningerne.

I første halvår voksede renteindtægterne knap 20 pct., mens omkostningerne til personale og administration steg tæt på 25 pct.

Facit for bundlinjen blev et overskud på 66,8 mio. kr. fra 75,6 mio. kr. for et år siden.

Fynske Banks nettorenteindtægter voksede ellers i perioden til 151,3 mio. kr. fra 126,7 mio. kr. i første halvår af 2023, mens de samlede nettorente- og gebyrindtægter landede på 225,5 mio. kr. fra 196,2 mio. kr.

- I første halvår af 2024 er bankens indtægter præget af højere markedsrenter, hvilket har medført øgede nettorenteindtægter og positive kursreguleringer, forklarer banken i regnskabet.

Til gengæld voksede også udgifterne til personale og administration i perioden til 159,4 mio. kr. fra 128,0 mio. kr. i første halvdel af 2023.

- Stigningen i administrationsomkostningerne kan udover de generelle prisstigninger henføres til den afledte effekt af etableringen af nye lokationer, det øgede antal medarbejdere, samt øgede markedsførings- og konsulentomkostninger, forklarer Fynske Bank i regnskabet.

Banken fastholder sine forventninger til 2024 om et resultat før skat på 140-170 mio. kr.

Tabel over Fynske Banks regnskab for første halvår af 2024:

Mio. kr.
H1 2024H1 2023
FY 2023


Netto rente- og gebyrindtægter
225,5196,2
408,5


Nedskrivninger på udlån/tilgodehavender
0,6-2,9
-0,165


Resultat før skat
88,3-97,4
201,8


Nettoresultat
66,875,6
157,2


Fynske Banks forventninger til 2024:

Mio. kr.
Ved Q2 2024
Før Q2 2024

Resultat før skat
140-170
140-170

.\\˙ MarketWire