Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novos Wegovy kan koste sygesikringen i USA tæt på 1000 mia. kr. om året

28/8 14:22

Novo Nordisks fedmemiddel Wegovy kan komme til at koste den amerikanske sygesikring Medicare tæt på 1000 mia. dollar, alt afhængigt af hvordan sygesikringen kommer til at definere hjerte-kar-lidelser.

Det fremgår af en analyse fra Annals of Internal Medicine, skriver Børsen.

I analysen er der regnet på forskellige grader af hjerte-kar-sygdom, og hvor mange der vil være berettiget til tilskud fra Medicare. Ved den brede definition vil over 15 mio. amerikanere over 65 år få adgang til Wegovy.

Regnestykket fra Annals of Internal Medicine viser, at Wegovy kan komme til at koste Medicare mellem 34 mia. dollar og op mod 145 mia. dollar. I det dyreste tilfælde svarer det til 968 mia. kr. om året.

Novo Nordisks Wegovy blev i foråret 2024 tilskudsberettiget i USA for amerikanere med en etableret hjerte-kar-lidelse, skriver Børsen. I 2023 viste Novo i et studie, at Wegovy reducerer risikoen for hjerte-kar-tilfælde som død, hjerteanfald og slagtilfælde med 20 pct.

Link til originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/rapport-wegovy-kan-koste-usa-145-mia-dollar-om-aaret

.\\˙ MarketWire