Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Firstfarms nedjusterer: Afgrødeproduktionen og begrænset nedbør udfordrer

28/8 15:50

Firstfarms har været udfordret af vanskelige betingelser for afgrødeproduktionen og begrænset nedbør i andet kvartal, og det har fået landbrugsselskabet til at nedjustere forventningerne til året.

Til gengæld var regnskabet understøttet af stabile mælkepriser i et fornuftigt niveau og acceptable priser på små- og slagtegrise, skriver Firstfarms i sit regnskab onsdag.

- Firstfarms kom ud af første halvår 2024 med et acceptabelt resultat. Vi havde et godt halvår i den animalske produktion og fik hævet den samlede omsætning med 8 pct., siger topchef Anders H. Nørgaard i regnskabet.

- Afgrødeproduktionen var dog udfordret af lave priser og begrænset nedbør i et omfang, der betyder, at vi nedjusterer forventningerne til årets resultat med 20 mio. kr., fortsætter han og tilføjer, at Firstfarms' langsigtede vækstambitioner er uændrede.

I resten af året venter Firstfarms, at afgrødepriserne vil stige, mens grise- og mælkepriserne vil holde niveau. I indeværende kvartal er priserne på grise og afgrøder aftaget, og "samtidig har varme og begrænset nedbør påvirket den igangværende høst negativt", oplyses det i regnskabet.

Firstfarms venter nu et driftsoverskud før fra- og nedskrivninger, EBITDA, på 90-120 mio. kr. og et resultat af driften, EBIT, på 30-60 mio. kr. Tidligere var der ventet henholdsvis 110-140 mio. kr. og 50-80 mio. kr.

Omsætningen voksede i andet kvartal til 115,8 mio. kr. fra 93,7 mio. kr. i samme periode et år før, men til gengæld aftog driften målt på både EBITDA og EBIT.

På bundlinjen stod 3,7 mio. kr. mod 15,6 mio. kr. et år før.

Tabel for Firstfarms regnskab for andet kvartal af 2024:

Mio. kr.
Q2 2024
Q2 2023
H1 2024
H1 2023
FY 2023
Nettoomsætning
115,8
93,7
219,7
203,1
461,6
EBITDA
28,7
33,4
65,0
66,6
101,2
EBIT
13,1
20,8
35,3
42,3
50,1
Resultat før skat
4,6
18,8
18,0
38,6
33,6
Nettoresultat
3,7
15,6
14,0
31,4
26,0

Firstfarms forventninger til 2024:

Mio. kr.
Ved Q2 2024
Før Q2 2024
EBITDA
90-120
110-140
EBIT
30-60
50-80

.\\˙ MarketWire