Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aviser med Ørsted, Harboes og Carlsberg

2/9 06:32

BØRSEN

PRIVATØKONOMIEN HAR DET BEDRE - MEN FORBRUGET FALDER

Det er blevet dyrere at købe ind, og derfor er forbrugerne meget bevidste om, hvad der ryger i indkøbskurven. Men det er et paradoks, mener økonomer. For efter nogle år med smalhals er mange danskeres privatøkonomi i bedring. Alligevel falder forbruget. (Forside, side 6-7)

ATP’S BEREGNINGER VISER, AT PENSIONSMÅL ER UREALISTISK

Politikerne ønsker, at ATP både garanterer fremtidens pensioner og sikrer deres købekraft, selv om indbetalingerne halter bagud. I første halvår leveredes et afkast på halvdelen af pensionskassens langsigtede mål. Det sætter ATP på en næsten umulig opgave. (Side 4)

DIREKTØRER FORLADER DANISH CROWN

Bestyrelsen og den kommende topchef Niels Duedahl fjerner et ledelseslag i Danish Crowns kerneforretning. Yderligere to topdirektører er nu fortid. (Side 8)

PFA HAR ALDRIG HAFT SÅ TRAVLT SOM NU

Der er ualmindelig travlt på pensionsmarkedet for tiden, siger topchef i PFA, der kan vise høj kundetilgang. (Side 12)

INFLATIONEN FALDER I EUROPA

Inflationen falder i Europa, men kerneinflationen fortsætter med at være på et for højt niveau. Inflationskampen er ikke slut, siger økonomer. (Sid 14)

BERLINGSKE BUSINESS

REVISOR HEJSER RØDT FLAG EFTER MILLIONTAB I INVESTERINGSFIRMA

Der er rod i økonomien hos netværks- og investeringsfirmaet CVX Ventures, der er ejet af serieiværksætteren Mads Faurholt. Et nyt regnskab viser et milliontab, og ifølge selskabets revisor er der "betydelig tvivl" om den fortsatte drift. (Forside, side 2)

KURSFEST I HARBOE FORGYLDER "ØLKONGEN" MED 60 MILLIONER PÅ ET HALVT ÅR

I en årrække har landets tredjestørste bryggeri, Harboe i Skælskør, været en af fondsbørsens absolutte prygelknaber. Det seneste halvår er selskabets aktiekurs dog braget i vejret, og det har skæppet gevaldigt i kassen hos blandt andre den netop abdicerede formand, Bernd Griese. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

CARLSBERG ÅBNER SIT 27. BRYGGERI I KINA - OG FØRSTE UDVIKLINGSCENTER UDEN FOR EUROPA

Mens andre virksomheder er blevet forsigtige i forhold til Kina, udvider Carlsberg og målretter et center det asiatiske marked. (Side 19)

SKJULTE FORSINKELSER PÅ SKANDALEPROJEKT UDSTILLER ØRSTED SOM AMATØR

Ørsted lukkede for nylig et milliardprojekt, der skulle give selskabet førertrøjen inden for grønne brændstoffer. Ifølge en samarbejdspartner var projektet ramt af forsinkelser, som Ørsted holdt for sig selv. (Side 20-21)

ARBEJDERNES LANDSBANK ÆNDRER FOKUS OG VIL KAPRE FLERE ERHVERVSKUNDER

Arbejdernes Landsbank vil gerne tiltrække flere erhvervskunder. Ifølge topchef er det er helt naturligt for en fagforeningsejet arbejderbank at gå efter flere kunder i erhvervslivets. (Side 22)

.\\˙ MarketWire