Onsdagens aviser med Ørsted, Carlsberg og Ambu
4/9 06:32
BØRSEN
ØRSTED VINDER VIGTIGE KONTRAKTER OM KÆMPE HAVVINDPARKER
Ørsted har vundet kontrakter for to britiske havvindprojekter. Den ene er for en del af et projekt, som står til at skulle spille en vigtig rolle i at sikre kapital til selskabets nedskalerede investeringsplan. (Side 4)
CARLSBERG SENDER MIKKELLERS ØL UD I 1000 SUPERMARKEDER
Salget af øl fra specialbryggeriet Mikkeller skal styrke Carlsbergs portefølje af premiumøl på det danske marked. (Side 10)
AMBU INDLEDER OPKØBSTOGT
Efter at have nedbragt gælden løsner medicokoncernen pengepungen og gør klar til store investeringer. (Side 11)
DER FALDER FØRST DOM I NORDEAS HVIDVASKSAG OM TO ÅR
Der går næsten to år, før Nordeas hvidvasksag er afgjort. Det er blevet besluttet på et møde i byretten tirsdag formiddag. (Side 12)
BERLINGSKE BUSINESS
LEMPELSER I PENSIONSALDER UNDERMINERER REGERINGENS REFORMER IFØLGE DANSK ERHVERV
Når statsminister Mette Frederiksen vil genforhandle aftalen om danskernes pensionsalder, kan resultatet blive, at regeringens reformer, der skal skaffe mere arbejdskraft, ender med at være nytteløse. (Forside, side 4-5)
ØRSTED VINDER KONTRAKTER PÅ STORE BRITISKE HAVVINDMØLLEPARKER
Ørsted har vundet kontrakter på dele af de to britiske havvindprojekter Hornsea 3 og 4 i Nordsøen. Kontrakterne er tovejsdifferencekontrakter, hvilket betyder, at Ørsted får en fast pris per megawatt-time uanset den gældende strømpris. (Side 7)
DSV KÆMPER OM TYSK GIGANT
Den danske transport- og logistikkæmpe DSV har nu én konkurrent tilbage i opkøbskampen om tyske DB Schenker. Investeringsøkonom giver et bud på hvad scenarierne for DSV er. (Side 10-11)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
DANISH CROWN-KONKURRENT ER KLAR TIL AT KAPRE RÅVARER
På samme tid som flere af de store leverandører overvejer at melde sig ud af den landmandsejede slagterikoncern med virkning fra om et år, har en tysk storkonkurrent planer om at øge produktionen her i landet. (Side 4-5)
HVIS KAMALA HARRIS VINDER VALGET KOMMER DER SKUB I DEN GRØNNE OMSTILLING.
Harris og Trump er milevidt fra hinanden, hvad angår klimapolitik og grøn omstilling. Det skaber usikkerhed for danske virksomheder, der må holde vejret indtil præsidentvalget. (Side 0)
.\\˙ MarketWire