Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nvidia: Strateg ser 100 dollar som foreløbig bund efter voldsomt fald

4/9 13:59

Det blev en brat opvågning for Nvidia-investorerne tirsdag, hvor opturen for aktien punkterede, og selskabet tabte 279 mia. dollar i markedsværdi.

Det svarer til lige knap 1880 mia. kr. på én enkelt handelsdag.

Derfor spekulerer investorerne nu i, hvor bunden skal findes, efter at aktien tirsdag dykkede 9,5 pct. til 108 dollar.

Ifølge Jay Woods, der er chefstrateg hos Freedom Capital Markets, kan bunden i denne omgang meget vel ligge omkring 100 dollar per aktie. Det er samtidig tæt på den bund, som aktien ramte i sidste måned, skriver Bloomberg News.

- Jeg har ikke lyst til at se aktien ramme et nyt lavpunkt ved at gå under lavpunktet for august. Det vil virkelig indikere, at tingene har ændret sig, siger han til mediet.

- Jeg tror, at den vil bide sig fast omkring 100 dollar og derefter bevæge sig sidelæns i en periode.

Aktien har indtil videre smidt omkring 14 pct. set over de seneste tre handelsdage, og det er sket i kølvandet af regnskabet i midten af sidste uge. Her viste chipproducenten fremgang, men ikke i det omfang, som investorerne havde sat næsen op efter.

Nedturen blev yderligere forstærket af nyheden om, at det amerikanske justitsministerium har sendt stævninger til Nvidia og andre selskaber, som ifølge myndighederne menes at have overtrådt den amerikanske konkurrencelovgivning, for at tvinge dem til at afgive relevante oplysninger.

.\\˙ MarketWire