Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikansk rentekurve med ildevarslende bevægelse: Tiårig og toårig rente er ens

4/9 16:40

Den amerikanske rentekurve er tæt på at være positiv for anden gang i år, hvilket ellers ikke er sket siden 2022.

Både renten på den tiårige og den toårige toneangivende statsobligation i USA er onsdag 3,78 pct.

Det er en skuffende opgørelse for jobåbningerne i USA i juli, der har sat skub i udviklingen. Her blev nemlig slået væsentligt færre job op end ventet af økonomerne.

Udviklingen taler imod en blød landing for den amerikanske økonomi, hvor inflationen bekæmpes, uden at økonomien går i recession.

Samme udvikling for renten skete også 5. august, efter at der fra USA blev offentliggjort en skuffende jobrapport med en væsentligt lavere jobskabelse end ventet. Hertil betød en japansk renteforhøjelse store kursfald på aktiemarkedet, da handlerne måtte afvikle lån i yen - også kendt som carry-handler.

En inverteret rente - når den toårige rente går over den tiåriges - har traditionelt været set som et signal på en forestående recession. Oftest er det dog først, når renten på den tiårige igen overstiger den toåriges, at en økonomisk afmatning indtræffer, skriver Bloomberg News.

Der blev i juli slået 7.673.000 jobåbninger op, mens økonomerne havde ventet 8.100.000.

Hos Federal Reserve blev der ved rentemødet i august stillet særligt skarpt på det amerikanske jobmarked, der ikke længere vurderes at være en kilde til betydeligt inflationspres.

Ved den efterfølgende pressekonference fortalte formand Jerome Powell, at afkølingen af jobmarkedet på daværende tidspunkt lignede en normalisering, men at der også var nedadgående risici for jobmarkedet.

Federal Reserve ventes som minimum at sænke sin rente med 25 basispoint ved sit rentemøde i september, og i år venter handlerne, at renten vil blive sat ned med i alt 100 basispoint til 4,25-4,50 pct.

.\\˙ MarketWire