Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier presses, dollar svækkes og renter dykker efter jobtal fra USA

5/9 14:33

Svagere amerikanske jobtal end ventet har torsdag eftermiddag sendt vibrationer igennem de finansielle markeder.

Her har aktierne tabt terræn, dollar er blevet svækket en anelse - og renterne er også dykket lidt.

Herhjemme lå eliteindekset C25 i 1969 umiddelbart før offentliggørelsen af de amerikanske jobtal, men ti minutter senere er det faldet til 1961.

Det er ADP's beskæftigelsesrapport over det private amerikanske jobmarked, der torsdag har skuffet.

En stigning i august på 99.000 job, var noget under den ventede stigning på 145.000. Det puster lidt til ilden i forhold til bekymringerne for en forestående recession i den amerikanske økonomi.

På valutamarkedet er dollar efterfølgende blevet svækket en spids, idet der går 1,1113 dollar til en euro mod 1,110 dollar lige før tallet.

Og renten på de tiårige amerikanske statsobligationer er faldet 2 basispoint til 2,74 pct.

Der er flere jobtal i vente fra USA i morgen, fredag, hvor det gælder den officielle arbejdsmarkedsrapport fra det amerikanske beskæftigelsesministerium.

.\\˙ MarketWire