Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet

6/9 15:34

Aktierne i Europa og herhjemme har taget en positiv drejning fredag eftermiddag efter ellers lidt skuffende amerikanske jobtal for august.

Noget kunne imidlertid tyde på, at investorerne efter nogle dage med faldende aktiekurser op til fredagens tal har vurderet, at udviklingen på jobmarkedet i USA måske ikke er så dårlig endda, at der er grund til at frygte recession på den korte bane.

Herhjemme ligger C25-indekset en times tid efter offentliggørelsen af jobrapporten 0,4 pct. højere i 1970,07. Lige før offentliggørelsen var indekset ellers faldet 0,5 pct. til 1952,45.

Blandt de danske eliteaktier topper Ambu, Coloplast og GN med stigninger på 3,7, 2,2 og 2,2 pct. At Novo Nordisk desuden stiger 1,8 pct. har også stor indvirkning på indekset på grund af selskabets tunge vægtning.

Vestas ligger derimod fortsat i bunden med et fald på 2,2 pct.

I USA er markedet lettere positivt med en stigning i det brede S&P 500-indeks på 0,1 pct., efter at det før jobtallene havde ligget i minus 0,5 pct.

.\\˙ MarketWire