Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aviser med Mærsk, Novo Nordisk og Parken

9/9 06:32

BØRSEN

OPRÅB TIL EU FRA TOPCHEFER – KINA OG USA KØRER OS OVER

Topchefer fra flere af Danmarks største virksomheder advarer om, at Kina og USA er ved at køre Europa agterud på konkurrenceparametre såsom globale markedsandele og tiltrækning af investeringer. De vil have EU på banen, og hos Mærsk mener topchef Vincent Clerc, at der skal handles “ret hurtigt”. (Foriside, side 12-13)

AMERIKANSK HAVNESTREJKE UNDER OPSEJLING KAN RYSTE FRAGTMARKEDET

Arbejderne i havne på den amerikanske østkyst – herunder dem, der servicerer New York – kræver bedre vilkår. En havnestrejke kan om få uger meget vel blive resultatet af konflikten. (Side 4)

KAPITALFONDEN POLARIS HAR RAMT TREDJE FIASKO PÅ FIRE ÅR

Polaris begærede for få dage siden pludseligt selskabet Sealing System konkurs, og dermed må kapitalfonden se endnu en fiasko i øjnene. (Side 10)

LILLE BIOTEKFIRMA EKSPERIMENTERER MED NY UDGAVE AF NOVO-MEDICIN

Det franske biotekselskab Adocia udvikler en ny version af Novo Nordisks semaglutid. Forhåbningen er, at medicinen nu kun skal tages én gang om måneden. (Side 14)

ERHVERVSBANK SATSER PÅ AT FÅ SORTE TAL I 2025

Kompasbank rejser 40 mio. kr. for at finansiere større udlånsvækst i Danmark og Spanien. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

BEKOSTELIGT PARKEN-PROJEKT ER ENDT I INGENMANDSLAND

DBU har længe set langt efter en udvidelse af Danmarks nationalstadion, så det lever op til kravene til internationale kampe. Parken Sport & Entertainment, der ejer Parken, afviser – der er ikke behov for så mange pladser til FCKs hjemmekampe. Københavnsk borgmester vil gerne have flere gæster til byen og åbner for at se på lokalplanerne. Imens siger mulige investorer alle pænt nej tak. (Forside, side 4)

SUPER SOMMER FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

Der er fuld damp på kedlerne hos de danske virksomheder inden for industrien. Fra juni og til juli tog industriproduktionen et gevaldigt hop med en fremgang på 7,3 pct. Den ekstra gode nyhed er, at det denne gang ikke kun er medicinalgiganten Novo Nordisk, som trækker læsset. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

STORBANKER ER ENIGE: FORUDSIGER STIGENDE LEDIGHED I DANMARK

Fremtiden byder på stigende ledighed i Danmark, viser prognoserne fra en stribe af landets største banker. Men der er ikke grund til panik, lyder det fra økonomer. (Side 21)

DANSKE BESTYRELSER MANGLER NØDVENDIGE KOMPETENCER

At rekruttering til mange bestyrelser foregår gennem netværk, bliver nævnt som en af årsagerne til, at de rette kompetencer mangler i toppen af landets virksomheder.. (Side 22)

.\\˙ MarketWire