Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Apple, Campbell Soup og Lufthansa

11/9 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

APPLE SKAL BETALE 13 MILLIARDER EURO I RESTSKAT, IFØLGE EU-DOMSTOL

Apple har lidt et betydeligt nederlag, efter at EU's højesteret har afgjort, at iPhone-producenten skal betale 13 mia. euro i restskat, hvilket omstøder en tidligere beslutning til fordel for Big Tech-gruppen. Dommen vedrører en sag fra 2016, hvor EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager sagde, at Irland havde givet selskabet en ulovlig skattesats på mindre end 1 pct. (APPLE MUST PAY €13BN IN BACK TAXES, TOP EU COURT RULES)

VW AFSLUTTER 30 ÅRS JOBSIKKERHED I TYSKLAND

Volkswagen har meddelt medarbejderne, at de er ved at rive tre-årtiers jobsikkerhedsaftale over, for at forsøge at genoprette det svindende overskud. VW meddelte medarbejderrepræsentanter og fagforeningen IG Metall, at tidligere tilsagn om jobbeskyttelse på de tyske bilfabrikker vil ophøre i juli næste år. (VW ENDS THREE-DECADE JOB SECURITY PACT IN GERMANY)

TRAKTORPRODUCENTEN DEERE INDGÅR FORLIG MED SEC OM PÅSTÅET BESTIKKELSE

Traktorproducenten Deere har indgået forlig med US Securities and Exchange Commission og betaler 10 mio. dollar for anklager om, at et thailandsk datterselskab bestak lokale embedsmænd med kontanter, udenlandsrejser og besøg på massageklinikker. Ifølge SEC foretog ledere fra Deere's Wirtgen Thailandske enhed bestikkelse og foretog "upassende" betalinger til embedsmænd ved statslige agenturer som Royal Thai Air Force og Thailands Department of Highways. (TRACTOR MAKER DEERE SETTLES SEC PROBE INTO ALLEGED CASH AND MASSAGE PARLOUR BRIBES)


WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

BRITISKE RIGHTMOVE AFVISER REAS FORSLAG OM OVERTAGELSE PÅ 7,3 MIA. DOLLAR

Britiske Rightmove har afvist et overtagelsesforslag fra den australske konkurrent REA Group, der vurderer det London-noterede selskab til omkring 7,3 mia. dollar. Det uforpligtende tilbud blev afvist af Rightmoves bestyrelse. (U.K.’S RIGHTMOVE REJECTS REA’S $7.3 BILLION TAKEOVER PROPOSAL)

CAMPBELL-SOUP VIL SKIFTE NAVN OG FASTSÆTTE VÆKSTMÅL

Campbell Soup er mere end bare suppe, og det ønsker koncernen afspejlet i en navneændring til The Campbell Company. Samtidig har selskabet sat nye vækstmål for organisk nettoomsætning mellem 2-3 pct., en justeret indtjeningsvækst på 7-9 pct. og en justeret indtjeningsvækst før renter og skat på 4-6 pct. (CAMPBELL SOUP TO SEEK NAME CHANGE, SETS GROWTH TARGETS)

LUMEN TECHNOLOGIES SATSER PÅ AI FOR AT VENDE SIN ØKONOMI

Lumen Technologies satser på nye kontrakter for kunstig intelligens-relaterede tjenester for at stabilisere selskabets økonomi i kampen for at slippe af med 20 mia. dollar gæld. (LUMEN TECHNOLOGIES BETS ON AI DEALS TO TURN ITS FINANCES AROUND)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

CENTAMIN FORLADER LONDON-BØRSEN EFTER OVERTAGELSE

Centamin bliver det seneste mineselskab, der forlader Londons børs, efter at selskaber er blevet overtaget af den amerikanske rival AngloGold Ashanti. AngloGold er børsnoteret i New York og også en sekundær notering i Johannesburg. (CENTAMIN SET TO LEAVE LONDON STOCK MARKET AFTER TAKEOVER)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

LUFTHANSA KIGGER PÅ AIR BALTIC

Det tyske luftfartsselskab Lufthansa undersøger yderligere muligheder for ekspansion gennem investeringer i andre flyvirksomheder. Det lettiske selskab Air Baltic betragtes som en kandidat, da det næsten 98 pct. statsejede flyselskab i øjeblikket er ved at forberede et privatiseringstrin gennem en børsnotering senest i begyndelsen af 2025. (LUFTHANSA WIRFT BLICK AUF AIR BALTIC)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

BMW ANNULLERER OVERSKUDSPROGNOSE - BILAKTIEN KOLLAPSER

Bilproducenten BMW chokerede tirsdag med en drastisk nedjustering på grund af løbende problemer med et bremsesystem købt hos leverandøren Continental. BMW må tilbagekalde op til 1,5 mio. biler og stoppe nye leverancer. Der er også salgsproblemer i Kina. (BMW KASSIERT SEINE GEWINNPROGNOSE – AUTO-AKTIEN BRECHEN EIN)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

HUAWEI LØFTER SLØRET FOR MATE XT TRI-FOLD MOBIL I FACE-OFF MED APPLES IPHONE 16

Huawei Technologies har afsløret verdens første kommercielle smartphone, der kan foldes tre gange. Med den ny mobil, Mate XT, går selskabet i direkte konfrontation med Apples iPhone 16-lancering. (HUAWEI UNVEILS MATE XT TRI-FOLD HANDSET IN FACE-OFF WITH APPLE’S IPHONE 16)

.\\˙ MarketWire