Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Commerzbank rygtes åben for samtaler om sammenlægning med Unicredit

11/9 12:27

Commerzbank er åben for samtaler om en potentiel sammenlægning med UniCredit, efter at den italienske storbank onsdag har meldt sig som storaktionær. Det skriver Financial Times med henvisning til anonyme kilder med indblik i sagen.

Ifølge kilderne har Unicredit ikke kontaktet Commerzbank forud for, at banken har opbygget en stor ejerandel. Først onsdag skal den tyske storbank derfor være blevet opmærksom på, at den italienske storbank har købt sig ind med en ejerandel på 9 pct. i banken.

Samtidig har Unicredit meddelt, at det vil søge om tilladelse hos myndighederne til at øge sin ejerandel i Commerzbank til over 9,9 pct.

Dermed kan den italienske storbank muligvis være på vej til at indlede en konsolidering af den europæiske banksektor.

Og ifølge Financial Times' kilder er Commerzbank åben over for, at høre mere om Unicredits planer.

Meldingerne kommer, efter at det onsdag morgen kom frem, at Unicredit har overtaget en ejerandel fra den tyske stat på 4,5 pct., og at banken derudover har suppleret op med aktiekøb på markedet.

Dermed har Unicredit nu fået opbygget en ejerandel 9 pct. af aktiekapitalen, hvilket gør den italienske storbank til næstestørste aktionær efter den tyske stat, hvis ejerandel nu er nede på 12 pct.

For aktierne overtaget af den tyske stat betaler Unicredit 13,20 euro per aktie, og statens aktiesalg giver dermed et provenu på 702 mio. euro. Ifølge Bloomberg News repræsenterede den pris, som den italienske bank tilbød, "et betydeligt overbud" i forhold til alle andres bud.

Commerzbank stiger 17 pct. til 14,76 euro.


.\\˙ MarketWire