Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sure opstød hos Roche-investorer efter fedmepille-bivirkninger

12/9 09:55

Aktien i det schweiziske medicinalselskab Roche falder torsdag morgen med 4,4 pct. på børsen i Zürich, hvilket giver den en bundplacering i et ellers stigende europæisk Stoxx 600-indeks.

Nedturen er en reaktion på de data, som Roche præsenterede onsdag aften for sin eksperimentelle fedmepille CT-996, hvis bivirkningsprofil har sat spørgsmålstegn ved selskabets muligheder med pillen i det glohede marked for fedmebehandlinger.

Roche præsenterede sine bivirkningsdata på årsmødet i den europæiske diabetesforening i Madrid onsdag aften, og det var foran en fyldt sal af tilhørere, skriver Bloomberg News.

Selskabet argumenterede, at en gradvis forøgelse af dosis kunne mindske bivirkningerne. Fem ud af seks patienter, der langsomt tog mere, rapporterede kvalme, mens en udviklede kronisk refluks og to havde opkastninger, oplyste Roche ifølge Bloomberg.

Patienter, der øgede deres dosis hurtigere, var mere tilbøjelige til at få bivirkninger, idet seks ud af syv udviklede kvalme og kronisk sure opstød, og fem ud af syv rapporterede opkastninger.

- Der er en lang vej for Roche, vurderer Emily Field, som er analytiker hos Barclays, ifølge Bloomberg News. Baseret på den typiske timing for patientforsøg, der er nødvendige for godkendelse, vurderer hun, at Roche måske ikke kan få sin første vægttabsmedicin på markedet før 2030.

Roche-aktien fik et pænt løft tilbage i juli, da tidlige studier med pillen viste opmuntrende effekt til behandling af fedme og type 2-diabetes.

Toplinjeresultaterne fra et fase 1-klinisk forsøg viste dengang, at behandlingen med det orale lægemiddel til deltagere med fedme og uden type 2 diabetes resulterede i et placebo-justeret gennemsnitligt vægttab på 6,1 pct. inden for fire uger.

- Vi er glade for at se det klinisk meningsfulde vægttab hos mennesker, der behandles med vores orale GLP-1-terapi CT-996 , som i sidste ende kan hjælpe patienter med både kronisk vægtkontrol og glykæmisk kontrol, lød det dengang fra Roches forskningsdirektør, Levi Garraway.

På børsen i København ligger Novo Nordisk-aktien ved 9.50-tiden 2,6 pct. højere i 913,80 kr.

.\\˙ MarketWire