Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med OpenAI, Mastercard og Springer Nature

13/9 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

OPENAI LANCERER AI-MODELLER DER ER I STAND TIL AT RÆSONNERE

OpenAI vil lancere et kunstig intelligens-produkt, som hævdes er i stand til at ræsonnere, så det kan løse problemer inden for matematik, kodning og naturvidenskab. Det er et kritisk skridt mod at opnå menneskelignende kognition i maskiner. (OPENAI LAUNCHES AI MODELS IT SAYS ARE CAPABLE OF REASONING)

UNICREDITS EJERANDEL I COMMERZBANK SKABER TVIVL OM TILBAGEKØBSPLANER

Commerzbank har diskuteret fremtiden for bankens aktietilbagekøbsprogram, efter at den italienske storbank UniCredit har opbygget en aktieandel på 9 pct. i den tyske bank. Ejerandelen kan være starten på et fuldt overtagelsestilbud. (UNICREDIT APPROACH PROMPTS DOUBT OVER COMMERZBANK’S BUYBACK PLANS)

EU’S PRIVATLIVSOVERVÅGNING UNDERSØGER GOOGLES BRUG AF DATA TIL AI-MODEL

Google granskes af EU's privatlivsmyndigheder for behandlingen af personlige data i udviklingen af en af Googles kunstige intelligensmodeller. Det er Irlands databeskyttelseskommission, der håndhæver EU's generelle databeskyttelse, som har iværksat en undersøgelse. (EUROPE’S PRIVACY WATCHDOG PROBES GOOGLE’S USE OF DATA FOR AI MODEL)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

FIRSTENERGY BETALER 100 MIO. DOLLAR I FORLIG MED SEC OM OHIO-BESTIKKELSE

FirstEnergy har indgået forlig med Securities and Exchange Commission og betaler en bøde på 100 mio. dollar. SEC anklagede elforsyningsselskabet for at deltage i en "flerårig politisk korruption", og for at fremlægge fejlagtige oplysninger til investorer samt undlade at afsløre væsentlige transaktioner med nærtstående parter. (FIRSTENERGY TO PAY $100 MILLION PENALTY TO SETTLE SEC CHARGES IN OHIO BRIBERY SCHEME)

MASTERCARD VIL ERHVERVE CYBERSELSKABET RECORDED FUTURE FOR 2,65 MIA. DOLLAR

Mastercard erhverver cybersikkerhedsvirksomheden Recorded Future for 2,65 mia. dollar, da efterretninger om cyberangreb får stigende betydning grundet voksende trusler fra hackere. Finansgiganten vil inkorporere Recorded Futures teknologi inklusiv kunstig intelligens i selskabets tjenester for at forebygge svindel. (MASTERCARD TO ACQUIRE CYBER COMPANY RECORDED FUTURE IN $2.65 BILLION DEAL)

AMAZON ØGER CHAUFFØRERS LØN EFTER TRUSLER OM FAGFORENINGS-ORGANISERING

Amazon.com giver milliarder af dollar til pakkeleverings-medarbejdere efter tiltag til fagforeningsorganisering blandt chaufførerne. Selskabet investerer 2 mia. dollar i leveringsserviceprogrammet i år, hvilket øger den gennemsnitlige løn for chauffører med 7 pct. (AMAZON BOOSTS PAY FOR ITS DRIVERS FOLLOWING THREATS TO UNIONIZE)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

JOHN LEWIS’ OVERSKUD VOKSER BETYDELIGT EFTER HÅRDE ÅR

John Lewis-partnership er på vej til at øge overskuddet "betydeligt" i år efter at have genvundet "begejstringen” og reduceret tabene efter genfokusering på kerneforretningen. Koncernens omsætning steg 2 pct. Til 5,2 mia. pund. (JOHN LEWIS PROFITS TO GROW ‘SIGNIFICANTLY’ AFTER TORRID FEW YEARS)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

SPRINGER NATURE PLANLÆGGER BØRSNOTERING

Det videnskabelige forlag Springer Nature skal noteres på børsen i Frankfurt i år. Selskabet er blevet betragtet som aktiemarkedskandidat i nogen tid, og det er ikke første gang, at en børsnotering af udgiveren forsøges. En notering var allerede planlagt i 2018, men ejerne aflyste planen dengang på grund af et svagt børsmiljø. (SPRINGER NATURE PLANT BÖRSENGANG)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

BANKER FRYGTER EN STIGNING I MISLIGHOLDTE EJENDOMSLÅN

Bankerne ser flere og flere debitorer komme bagud med betalingerne ifølge en undersøgelse fra Deloitte. Det betyder, at ejendomspriserne også kommer under pres. (BANKEN FÜRCHTEN ANSTIEG NOTLEIDENDER IMMOBILIENKREDITE)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

ANT INTERNATIONAL GÅR I PARTNERSKAB MED TOTTENHAM HOTSPUR I EN GLOBAL EKSPANSION

Det Singapore-baserede Ant International skal fungere som Tottenham Hotspurs eksklusive globale betalingsløsningsudbyder og digitale tegnebogspartner. (ANT INTERNATIONAL TEAMS UP WITH EPL’S TOTTENHAM HOTSPUR IN GLOBAL EXPANSION PUSH)

.\\˙ MarketWire