Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Rolig dag i sigte med få indslag som impulser

13/9 07:04

Efter torsdagens europæiske rentenedsættelse er der ikke meget at komme efter fredag, hvor det amerikanske forbrugerprisindeks fra University of Michigan er det mest interessante indslag.

Der tegner da også til en forholdsvis rolig åbning på det danske marked for statspapirer, hvor små rentefald kan komme på tale, hvis man kigger på retningen for de amerikanske renter.

Torsdag steg renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation 2 basispoint til 3,67 pct. Fredag morgen forrentes den tiårige T-bond med 3,64 pct. på markedet i Tokyo, hvilket er 5 basispoint mindre end ved dansk lukketid torsdag.

På trods af en rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank steg renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation 5 basispoint til 2,08 pct.

Efter flere dage med temperaturmålinger for den amerikanske økonomi, der peger på, at Federal Reserve vil sætte renten ned med 25 basispoint i næste uge, er det blot forventningsindekset, der lander i eftermiddag.

I Sydbank peger seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel på, at kort før det amerikanske valg ligger forbrugertilliden under det historiske gennemsnit.

- De seneste måneder har budt på et dyk i forbrugertilliden, og det kan varsle lidt svagere tider for privatforbruget. Vi tror dog, at forbrugernes humør får et nøk op i september, da vi har set store fald i benzinpriserne i august. Det smitter ofte positivt af på forbrugertilliden, skriver han i en morgenkommentar.

Et større fald i forbrugertilliden - imod forventningen - i september kan presse renterne.

.\\˙ MarketWire