Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Uens trav i marked præget af fravær - fortsat spænding om centralbankmøde

16/9 06:32

Investorerne på både de japanske og kinesiske aktiemarkeder er fraværende mandag på grund af helligdage, der holder børserne lukkede.

Der er dog gang i handlen i Hongkong, hvor stemningen er en smule trykket på grund af kinesiske data fra i lørdags, der efterlader spekulationer om, hvorvidt de kinesiske myndigheder er klar med med hjælp for at støtte økonomien.

Både industriproduktionen og detailsalget skuffede i forhold til det ventede i august. Detailsalget hang i slæbesporet og steg 2,1 pct. på årsbasis mod ventede 2,5 pct. ifølge estimater fra Bloomberg News.

Også industriproduktionen i august kom værre ind end ventet og steg 4,5 pct. på årsbasis mod ventet 4,7 pct.

- Tallene styrker argumentet for yderligere økonomisk stimulans inden årets udgang, hvis Kina vil nå sit mål om en vækst på omkring 5 pct. i 2024, siger Vivek Dhar, analytiker hos CBA til Reuters.

- Vi tror, at de politiske beslutningstagere vil forsøge at øge statens udgifter til infrastrukturprojekter, hvis tallene for både ejendoms- og infrastruktursektor skuffer igen i september.

Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 0,2 pct. mandag.

Opmærksomheden er desuden rettet mod det længe ventede rentemøde i den amerikanske centralbank, Federeal Reserve, på onsdag - og om renten sættes ned med en kvart eller en halv pct.

- Det bliver snert på - men vi tror, at centralbanken vil tage det "rigtige" skridt og sætte renten ned med 50 basispoint, siger Michael Feroli, økonom hos JPMorgan.

Hvis Fed sænker med et halvt procentpoint, forventer Feroli, at Federal Reserve-medlemmerne planlægger at sænke samlet med 100 basispoint i år og 150 basispoint i 2025.

Markedet har indregnet 114 basispoint i lempelser inden jul og yderligere 142 basispoint til næste år, skriver Reuters.

Centralbankerne i Japan og Storbritannien mødes også i denne uge, og det forventes, at de begge holder renten i ro.

Geopolitik fylder også, efter at den republikanske præsidentkandidat Donald Trump ifølge FBI blev udsat for endnu et mordforsøg søndag.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
Lukket
TopixLukket
Hongkongs Hang Seng-0,2
China Shanghai CompositeLukket
China CSI 300
Lukket
Taiwan Taiex+0,1
Sydkoreas KospiLukket
Indiens BSE SensexLukket
Singapores STI-0,4
Sydney ASX 200+0,4

Indeksværdi klokken XX.XX.

.\\˙ MarketWire