Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens danske avisuddrag med DSV, statsstøtte til Parken og utilfredse bankkunder

16/9 07:12

BØRSEN

KAPITALTUNGE SELSKABER DRIVER OVERSKUD PÅ BETALINGSBALANCEN

Danmark har i mange år haft overskud på betalingsbalancen. En ny analyse fra Nationalbanken viser, at overskuddet skyldes store, kapitaltunge selskaber. (Side 2)

PROFESSORER OM HISTORISK OPKØB: DSV STÅR OVER FOR SVÆR OPGAVE

Ifølge professor i ledelse og strategi på CBS Flemming Poulfelt venter der DSV en stor opgave med at få integreret det tyske transportselskab DB Schenker i den danske organisation. Blandt andet forskellige it-systemer, kulturforskelle og manglende kommunikation kan afspore en succesfuld integration. (Side 10)

DSV-BOSS VIL IKKE LOVE STOP FOR RUSSISK SCHENKER-FRAGT

DSV-topchef Jens Lund har taget afstand fra fragt gennem krigsførende Rusland. Med den danske transportkæmpes opkøb af tyske DB Schenker skal han dog forholde sig til en speditørvirksomhed, der fortsat bruger Rusland som fragtvej. (Side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

HER ER BANKERNE, DER VÆKKER KUNDERNES VREDE

Danskerne er mere utilfredse med deres banker end nogensinde før, viser en ny tilfredshedsmåling foretaget af EPSI Rating. De mindre banker scorer højest på tilfredshed, mens storbankerne dominerer i bunden af listen. (Side 19)

NY MULIGHED TIL 800.000 DANSKERE I TVUNGEN PENSIONSORDNING

Pensionskassen Pensiondanmark vil tilbyde kunderne forsikringer, som dækker i tilfælde af, at de bliver uarbejdsdygtige. Det er et skridt i retningen af de vilkår, som kommercielle pensionsselskaber som PFA Pension og Danica Pension udbyder. (Side 20-21)

ØRSTEDS KONKURRENT VIL HAVE MILLIONER SAT FRI

Ørsted har sat størstedelen af en satsning på grønne brændstoffer i bero, der har fået tilsagn om 600 mio. kr. i statsstøtte. Det får selskabets konkurrent, European Energy, til at opfordre til, at støttepuljen sættes i udbud igen. (Side 22)

BERLINGSKE BUSINESS

LEDIGHEDEN GÅR LIDT OP - OG DET ER GODT FOR DANMARK

Ledigheden er steget med 200 personer fra juli til august. Beskæftigelsen er dog samtidig også steget, hvilket er et udtryk for, at arbejdsstyrken vokser. (Side 2)

POLITISK DØR PÅ KLEM FOR STATSSTØTTE TIL ET NYT OG STØRRE PARKEN

Både Parken, DBU, Københavns Kommune og private investorer har sagt nej til at investere et milliardbeløb i at udvide Parken. Nu melder kulturordførerne fra de tre regeringspartier sig imidlertid på banen og siger, at de ikke vil udelukke statsstøtte. (Forside, side 4-5)

SPANIEN OG TYSKLAND VIL DROPPE EU-AFGIFT PÅ KINESISKE ELBILER

Spanien og Tyskland vil begge have EU til at droppe den ekstraafgift på elbiler fremstillet i Kina, der om kort tid skal gøres permanent. Modstanden skyldes frygt for modsvarende tiltag fra Kina, der kan udmunde i en handelskrig. (Side 11)

.\\˙ MarketWire