Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/åbning: Famler uensartet i negativ handelsstart

16/9 15:45

Overvejende tilbagegang tegner sig i en famlende åbning på børsmarkedet i New York mandag eftermiddag.

I den indledende handel taber det brede S&P 500-indeks 0,2, og det teknologidominerede og rentefølsomme Nasdaq-indeks går 1,0 pct. tilbage, mens de tunge aktiers Dow Jones-indeks stiger 0,5 pct.

Fredag steg de tre indeks i niveauet 0,5-0,7 pct., og S&P 500-indekset blev trukket tæt på rekorden i 5667,20, der blev nået den 16. juli.

Den uensartede handel for de tre indeks ses ifølge nyhedsbureauet Reuters som udtryk for forsigtighed forud for den amerikanske centralbank Federal Reserves pengepolitiske møde, som indledes tirsdag og sluttes onsdag aften dansk tid med en rentemeddelelse.

STØRRE NEDSÆTTELSE KAN GIVE BEKYMRING

Lige siden centalbankens formand Jerome Powell antydede en kommende rentenedsættelse i slutningen af sidste år, har markederne været vidne til optimisme med S&P 500 og Dow Jones tæt på rekord. Men efter blandede økonomiske data har handlerne justeret deres satsning på, hvilken beslutning centralbanken vil nå frem til, i retning af en nedsættelse på 50 basispoint, noterer nyhedsbureauet Reuters.

En så stor rentenedsættelse kan måske give bagslag i aktiemarkedet, som måske vil opfatte den som et signal om, at centralbanken ser tegn på for stor afkøling af økonomien.

Oddsene for en reduktion på 50 basispunkter er på 63 pct. mod 30 pct. for en uge siden, ifølge CME Fedwatch Tool.

MINUS TIL ET PAR TECH-KÆMPER

Blandt vækstaktierne falder chip-producenten Nvidia 3,7 pct. i de første handler, mens Facebook-ejeren Meta falder 1,1 pct. , og Tesla taber 2,8 pct.

Intel Corp stiger derimod 2,5 pct., efter at en rapport har vist, at chipproducenten officielt har kvalificeret sig til 3,5 mia. dollar i føderale tilskud til fremstilling af halvledere til USA's forsvarsministerie.

Trump Media & Technology falder 2,0 pct. efter et tilsyneladende andet mordforsøg på den republikanske kandidat og tidligere præsident søndag.

SUR DAG I VENTE FOR APPLE

Blandt andre tunge aktier er fra handelsstart tab til Apple på 3,5 pct., efter at analytiker Ming-Chi Kuo har vurderer at forudbestillingerne af den nye Phone 16 Pro-serie er lavere end ventet.

IPhone 16-seriens første weekend-forudbestillingssalg anslås til omkring 37 mio. enheder, hvilket er et fald på omkring 12,7 pct. i forhold til sidste års salg af iPhone 15-serien i første weekend, skriver Ming-Chi Kuo i sin rapport ifølge Bloomberg News.

Mandag i sidste uge præsenterede Apple på sin "Glowtime"-begivenhed fire kommende iPhone 16-modeller, som alle får indbygget funktioner baseret på kunstig intelligens.

.\\˙ MarketWire