Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Rekord til eliteindeks: C25 ramte igen højeste niveau nogensinde

16/9 17:47

Det danske eliteindeks, C25, var endnu engang på rekordkurs mandag, hvor indekset kortvarigt ramte det højeste niveau nogensinde.

Midt på dagen ramte C25-indekset således 2045,07, og det er ikke tidligere sket. Optimismen varede dog ikke ved, og indekset endte i stedet med et samlet fald for dagen på 0,5 pct. til 2028,56.

Med til at trække ned var minusser til Vestas, Ambu og Genmab, der var dagens mest faldende aktier uden store selskabsspecifikke nyheder. Også DSV faldt en anelse efter store stigninger i sidste uge, hvor transportgiganten annoncerede sit største opkøb nogensinde.

Samlet set blev det dog til minusser for 17 ud af indekset 25 aktier. Dermed blev det også til et tab fra den seneste lukkerekord, der blev sat fredag, hvor indekset sluttede dagen i 2039,66.

NKT var blandt de få aktier, der trak op i toppen efter et løftet kursmål, men det var langt fra nok til at påvirke det samlede billede.

.\\˙ MarketWire