Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Tokyo går mod positiv strøm i helligsdags-amputeret region

17/9 06:37

De asiatiske aktiemarkeder uden for Japan stiger tirsdag, mens de japanske investorer får ørerne i maskinen af en allerede stærk, men også forventet stærkere yen.

Investorerne afventer afslutningen af den amerikanske centralbanks pengepolitiske møde onsdag, hvor Federal Reserve måske - måske ikke - reducerer rente med 50 basispoint.

Men en reduktion på minimum 25 basispoint er så godt som stensikker, og udsikkerheden om størrelsen får mange investorer til at holde sig på sidelinjen.

Og hvis ikke det er nok til at reducere volumen i markedet, vil det faktum, at flere af regionens børser er lukket for den traditionelle måne-festival, gøre det.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,1 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer kursfald på under 0,1 pct., når markedet åbner i New York tirsdag eftermiddag.

Børserne på det kinesiske fastland, på Taiwan og i Seoul lukket.

I Tokyo er presset på aktiemarkedet steget i takt med en styrkelse af den japanske yen.

Igen er det pengepolitik, der spiller ind, da en stor amerikansk rentereduktion vil indsnævre rentedifferencen mellem Japan og USA, og med udsigten til indikationer om yderligere japanske rentestramninger i en overskuelig fremtid, er kontrasten mellem Federal Reserves og Bank of Japans monetære retninger markant.

Nikkei-indekset falder 1,7 pct., og Topix-indekset dykker 1,6 pct.

I Kina er det alene børsen i Hongkong, der er i gang.

Formiddagens handel har haft fokus på den nyintroducerede aktie i den kinesiske elektronikproducent Midea. Aktien steg mere end 9 pct. ved debuten på Hong Kong Stock Exchange, efter at have rejst 4 mia. dollar i den største børsnotering i mere end tre år.

Den positive introduktion tænder et håb om, at Hongkong-børsen kan tiltrække flere kinesiske topfirmaer og genvinde titlen som verdens bedste sted for børsnoteringer.

Hong Kong Stock Exchange har lidt under et støt fald i nye introduktioner, siden et reguleringsindgreb fra Beijing, der startede i 2020, fik flere kinesiske virksomhedsgiganter til at sætte deres børsplaner i bero.

Hang Seng-indeks stiger 1,4 pct.

I Singapore ligger Strait Times-indekset med et plus på 0,6 pct., og i Sydney er ASX-indeks i plus med 0,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-1,7
Topix-1,6
Hongkongs Hang Seng+1,4
China Shanghai CompositeLukket
China CSI 300
Lukket
Taiwan TaiexLukket
Sydkoreas KospiLukket
Indiens BSE Sensex0,0
Singapores STI+0,6
Sydney ASX 200+0,3

.\\˙ MarketWire