Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag

17/9 17:55

Stemningen på de europæiske aktiemarkeder var høj tirsdag, men amerikanske nøgletal satte en stopper for den rekordjagt, som det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 ellers havde startet dagen ud med.

Detailsalget i august steg 0,1 pct. mod et ventet fald på 0,2 pct., hvilket taler for et amerikansk privatforbrug i fremgang, hvilket ikke understøtter de bekymringer for væksten, der er i USA.

- Alle, der forventede et svagt tal, der kunne styrke håbet om en rentesænkning på 50 basispoint i morgen, er blevet skuffede. Der er ingen tegn på, at den amerikanske forbruger svækkes, siger Kathleen Brooks, forskningsdirektør hos handelsplatformen XTB, til AFP.

Vægtskålen er de seneste dage tippet over til en rentenedsættelse på netop 50 basispoint.

- Det er ekstremt sjældent, at man går ind til et Fed-møde med så stor usikkerhed. Det betyder, at der sandsynligvis vil være betydelig volatilitet efter meddelelsen, siger David Morrison, analytiker hos Trade Nation.

Stoxx 600 endte med et plus på 0,4 pct. tirsdag til et indeks på 517,19. Den seneste rekord er fra den 30. august, hvor indekset lukkede i 525,05.

Af nyt var det fremme, at den britiske byggemarkedskæde Kingfisher er lykkedes med at skrue ned for omkostningerne og begrænse et faldende salg.

Dermed kan bunden i de udmeldte forventninger for året løftes.

Investorerne reagerede ved at sende aktien op i toppen af Stoxx 600 med et plus på 11,2 pct.

Med i toppen af indekset endte schweiziske Barry Callebaut, der laver chokolade, med et plus på 7,4 pct.

Det var blandt andet historien om lavere priser på kakaobønner, der smittede af på selskabet - samtidig med at et spareprogram kører efter planen, skriver finanshuset Barclays, der har hævet sin anbefaling til "overvægt" fra "undervægt."

I bunden endte den norske forsvars- og våbenproducent Kongsberg på nyheden om, at Ukraines allierede arbejder på en våbenhvile i krigen mod Rusland.

Aktien faldt 8 pct.

.\\˙ MarketWire